57 / 395
K J Ø B E N H A V N
51
ligt er forbundet med Vanskelighed at finde fordelagtig Prioritets-Anbringelse i til
strækkeligt Omfang, maatte en forholdsvis rigelig Del af de tilstrømmende Midler
anvendes til Indkøb af rentebærende Papirer. Disses Kurs er netop i slige Tider høj,
medens den omvendt, naar Diskontoen derefter paany stiger saa stærkt som herhjemme
i Halvfemsernes Slutning, trykkes uforholdsmæssigt — og naar der da ovenikøbet
skal realiseres af Effekterne for at skaffe rede Penge til Udbetaling, kan dette, sær
lig paa et saa lille Obligationsmarked som det danske, selvfølgelig kun ske med
ligefremt Tab. I saa Henseende kom det imidlertid Sparekassen til Gode, at der ved
hele den Forsynlighed, hvormed den i Aarenes Løb var bleven ledet, ej alene var
opsparet en imponerende Reservefond (den
31/3
1899 var den
8
Mill. Kr.), men desuden
AMAGER AFDELING
bestod en saa betydelig Del af Fondsbeholdningen som c. 16 Mill. af udenlandske
Obligationer, hvoraf der altsaa kunde sælges uden Skade for det hjemlige Marked
og tilmed uden nævneværdigt Kurstab. For de danske Effekters Vedkommende
maatte imidlertid de dalende Kurser nødvendigvis faa Indflydelse paa Opgørelsen af
Fondsbeholdningens Værdi, og blev Kurstabet for 1899—1901 afskrevet med 5
,7
Mill.
Kr. paa Reservefonden.
Det siger sig selv, at Kassen iøvrigt fulgte den almindelige Rentestigning i 18J9.
om Efteraaret aabnedes en ny Serie med 4 % Forrentning med en Maaneds Opsi
gelse, hvilken Opsigelse atter faldt bort efter V
2
Aars Forløb, hvorhos Renten foi hele
den indestaaende Kapital forhøjedes til 4 %• Først i Juli 1902 nedsattes den attei til 3
/2
/o-
Derefter er Reservefonden som Følge af indvunden Kursavance attei stegen til