114 / 273
hvoraf 250 søgte asylet. Forældrene til de børn, som benyttede
asylet, betalte et mindre kontingent. I 1892 blev der yderligere
bygget badstue med 10 brusebade, mødesal og sløjdskole.
Mødesalen blev benyttet til foredrag og selskabelige sammen
komster. Om vinteren var der ugentlige aftener for de gamle fra
boligerne og fra Østerbro. Her medvirkede igennem årene »et
stort antal kunstnere og kunstnerinder«, som det hed dengang.
Lægeforeningens boliger blev et lille samfund, hvor mange
henlevede deres liv, i mange tilfæ lde fra fødsel til død, afløst af
næste generation. Beboerne havde kun ringe føling med livet
uden for de beskyttende mure - og savnede den sikkert ikke. A t
der v a r stor tilfredshed blandt beboerne viser en undersøgelse i
1922, hvor man fandt ud af, at 50 havde boet der mellem 40 og
50 år, 60 mellem 30 og 40 år, 86 mellem 20 og 30 år og 2 13
mellem 10 og 20 år.
Foreningen støttede på forskellig måde de gamle og syge, og
huslejen var faldende i takt med den tid, man havde boet der.
Om beboerne skriver Hornemann i 1876: »De hører alle til den
arbejdende og uformuende Klasse, nogle enkelte er Pensionister,
ældre ugifte Kvinder, Enker, forladte og fraskilte Koner. Mange
a f disse ernære sig ved Vask, Syning eller Fabriksarbejde, eller
ved at have Børn i P l e j e
mange ynkelige Plejebørn bringes
til Boligerne, ofte i den usleste Forfatning.«"'
Billedet på siden overfor:
Lægeforeningens boliger ved Østerbrogade er opført af »Foreningen af 1853
for Opførelsen af sunde og billige Boliger for de ubemidlede Klasser«. Bebyg
gelsen består af 18 øst-vestgående længer (pavilloner) i to etager med i alt
571 boliger. 257 har to værelser og køkken og 81 af disse tillige alkove. 314
har 1 værelse og køkken. Til hver lejlighed hører et loftsrum, og alle stuelej
ligheder, i alt 246, har en lille have i tilknytning til boligen.
Længerne ligger i fire rækker adskilt med 30 m brede grønne arealer, som
benyttes til ophold for børn og voksne.
Bebyggelsen husede i 1875 ca. 2000 beboere. Arkitekt var professor M. G.
Bindesbøll. (Foto: 1917, fra »Før og Nu«, 1922-23).
112