primitive kogekakkelovn. Der blev tænkt på alt i det lille sam
fund. Lægerne havde en helhedsopfattelse a f mennesket, der
strakte sig lige fra omsorgen for latrintøndernes tømning til bør
nenes og de voksnes moralske og åndelige udvikling.
Hvorledes kunne dette mønsteranlæg opstå tilsyneladende
uden forbillede i tiden? Det nytter ikke at henvise til Nyboder,
som kun har lidt til fælles med dette anlæg. Forklaringen må
søges i, at det v a r læger, der byggede, og at de havde en hospi
talsarkitekt til at udforme anlægget. På den tid, da Lægeforenin
gens boliger blev bygget, var man i Paris ved at bygge det første
pavillonhospital i Europa (Hospital-Lariboisiere). Dette hospital
blev opdelt i 10 korte længer med god indbyrdes afstand og kun
med ca. 60 patienter i hver bygning. I overensstemmelse med
den tids lægevidenskab om den luftbårne smittekim, der udvik
lede sig i snavs og stank, forestillede man sig, at blæsten ville
stryge ind mellem de korte længer og derved rense luften. I det
tidligere omtalte opråb i forbindelse med pengeindsamlingen i
1853 til Lægeforeningens boliger kommer dette synspunkt tyde
ligt til orde: »Inden et A a r vil denne Forstad byde sine hvide
Mure frem for de forfriskende Luftstrømme,1 og modtage paa
sine lave Tage en fri Himmels oplivende Solstraaler.«*
Opfattelsen a f et bykvarter som et lille samfund med et selv
stændigt liv og indeholdende alle livets fornødenheder, stammer
også fra hospitalsanlæggene med deres mange fællesanlæg.
Man kunne ikke have valgt en bedre arkitekt end Bindesbøll,
som var vant til at arbejde med stor saglighed og altid opnåede
smukke resultater med beskedne midler. Da Bindesbøll byggede
Oringe sindssygehospital, var man enig om, at monumentalitet
skulle undgås og bygningerne holdes så nær op ad borgerligt
byggeri som muligt. Om dette anlæg hedder det i Nordisk B il-
led-Magasin 1872: »Med sine mangfoldige Bygninger, i hvilke
man overalt har søgt at holde alt monumentalt borte og stadig,
saavidt muligt, søgt at nærme sig Charakteren a f almindelige
private Boliger«. E fter den tids synspunkter havde boligbyggeri
1 Først i 1883 opdager Robert Koch kolerabacillen, hvorved man bliver klar
over, at smitten overføres ved berøring og ikke gennem luften.
117