DenKroniskeBolignød

primitive kogekakkelovn. Der blev tænkt på alt i det lille sam

fund. Lægerne havde en helhedsopfattelse a f mennesket, der

strakte sig lige fra omsorgen for latrintøndernes tømning til bør

nenes og de voksnes moralske og åndelige udvikling.

Hvorledes kunne dette mønsteranlæg opstå tilsyneladende

uden forbillede i tiden? Det nytter ikke at henvise til Nyboder,

som kun har lidt til fælles med dette anlæg. Forklaringen må

søges i, at det v a r læger, der byggede, og at de havde en hospi

talsarkitekt til at udforme anlægget. På den tid, da Lægeforenin

gens boliger blev bygget, var man i Paris ved at bygge det første

pavillonhospital i Europa (Hospital-Lariboisiere). Dette hospital

blev opdelt i 10 korte længer med god indbyrdes afstand og kun

med ca. 60 patienter i hver bygning. I overensstemmelse med

den tids lægevidenskab om den luftbårne smittekim, der udvik

lede sig i snavs og stank, forestillede man sig, at blæsten ville

stryge ind mellem de korte længer og derved rense luften. I det

tidligere omtalte opråb i forbindelse med pengeindsamlingen i

1853 til Lægeforeningens boliger kommer dette synspunkt tyde

ligt til orde: »Inden et A a r vil denne Forstad byde sine hvide

Mure frem for de forfriskende Luftstrømme,1 og modtage paa

sine lave Tage en fri Himmels oplivende Solstraaler.«*

Opfattelsen a f et bykvarter som et lille samfund med et selv

stændigt liv og indeholdende alle livets fornødenheder, stammer

også fra hospitalsanlæggene med deres mange fællesanlæg.

Man kunne ikke have valgt en bedre arkitekt end Bindesbøll,

som var vant til at arbejde med stor saglighed og altid opnåede

smukke resultater med beskedne midler. Da Bindesbøll byggede

Oringe sindssygehospital, var man enig om, at monumentalitet

skulle undgås og bygningerne holdes så nær op ad borgerligt

byggeri som muligt. Om dette anlæg hedder det i Nordisk B il-

led-Magasin 1872: »Med sine mangfoldige Bygninger, i hvilke

man overalt har søgt at holde alt monumentalt borte og stadig,

saavidt muligt, søgt at nærme sig Charakteren a f almindelige

private Boliger«. E fter den tids synspunkter havde boligbyggeri

1 Først i 1883 opdager Robert Koch kolerabacillen, hvorved man bliver klar

over, at smitten overføres ved berøring og ikke gennem luften.

117