124 / 273
misset ønskede engang i fremtiden at kunne indfri grunden til
fri benyttelse (for 24 skilling pr. kvadratalen).
Der kunne ikke på dette grundlag komme en overenskomst i
stand, og sagen faldt bort i første omgang. Men i 1865, da kom
munen kæmpede med de store husvildeproblemer efter krigen,
henvendte den sig til commisset og tilbød nu grunden til V
2
rbd.,
som på den tid var en meget billig pris. Glassen var igen ivrig
for sagen, men kunne ikke få overtalt bestyrelsen til at føre
forhandlingerne med magistraten til ende.
I februar 1866 blev man derimod enig om i stedet at købe et
areal på 6 tønder land (84.000 kvadratalen) i nabokommunen
Frederiksberg for 11.000 rbd.1 , svarende til ca. 12 skilling pr.
kvadratalen.
Selv om Classen nok var en meget menneskevenlig mand, var
han også en praktisk forretningsmand. Det var derfor ikke det
rene filantropi, han havde i tankerne. Under de interne forhand
linger gjorde han gældende, at fideicommisset her kunne gøre
en god forretning, og at det var betydningsfuldt, at man »an
bragte en væsentlig Del a f Fideicommissets Formue i en solid
og sikker Ejendom i Stedet for i usikre Obligationer«.
A llerede i april 1866 fik arkitekt F. V. Tvede anmodning om
at udarbejde tegning til et anlæg, og man bad ham om: »I A lt
væsentligt at følge Planen for Anlæggelsen paa Østerfælled,
dog at Lejlighederne blive i det Hele noget rummeligere.« I
august 1866 kunne grundstenen nedlægges, og i april 1867 fly t
tede de første lejere ind.
1 I 19 11 solgte fideicommisset grunden til Frederiksberg kommune for 450.000
kr. med den klausul, at husene skulle rives ned.
Billedet på siden overfor:
De classenske boliger ved Godthåbsvej på Frederiksberg blev bygget i perio
den 1866-1881 og nedrevet 1912-1945. Hver huslænge indeholdt 16 lejlighe
der, i alt var der ca. 400, overvejende med to værelser og køkken. Billedet er
fra 1870, hvor husene i midten indeholdt forsamlingssal, butikker og damp
vaskeri. Senere blev bygget asyl og kirke og indrettet ungdomshjem. Arkitekt
var F. V. Tvede.*
122