127 / 273
De classenske boliger, 1912. Gangstien fører langs baghaverne til den østlige
husrække. Pigen med den fine hat sidder på vandpumpen, som var anbragt ud
for mellemrummet mellem længerne. Bag pigen en gaslygte. I 1912 var det
endnu ikke almindeligt, at fattigfolk havde cykel, og man forstår derfor de
to drenges stolthed (jeg tror det er fotografens cykel). I de små haver (på 20-
35 m2) var ofte bygget lysthuse. (Foto: 1912, Johannes Hauerslev).*
har nævnt byggeriets uheldige forhistorie og den ulykkelige ind
byggede konflikt mellem velgørenhed og forretningshensyn. På
Østerbro vidste beboerne, at overskudet blev anvendt til byggeri
for andre mennesker, der v a r i samme situation. I anlægget på
Frederiksberg gik overskudet ind i det mærkelige fideicommis,
der ganske vist satte meget nyttigt i gang, men også blev drevet
som en forretning, der helst skulle give udbytte.
Bestyrelsen havde kun ringe kontakt med beboerne. A lle be
stemmelser kom »fra oven«. Problemerne blev diskuteret hen
over hovederne på beboerne og i bestyrelsen sad næsten ingen
sagkyndige på de mange menneskelige og bolighygiejniske
spørgsmål. Der manglede læger i bestyrelsen. Man var heller
ikke omhyggelig nok med valg af arkitekt, og først i 1880 fik
125