128 / 273
man ansat en inspektør, som både nød bestyrelsens og beboer
nes tillid.
På de helt elementære områder - vand, afløb og køkken - var
byggeriet fra begyndelsen utidssvarende, og det nåede aldrig at
blive tilfredsstillende, før det skulle rives ned. Med vedligehol
delsen a f bygningerne og terrænet var det så galt, at det om
kring århundredskiftet fik karakter a f slum. I 1880 byggede man
en kirke midt i anlægget, som v a r helt ude a f mål med bebyggel
sen. På Østerbro interesserede man sig også for beboernes ånde
lige udvikling, men det forhindrede ikke, at man her fik indlagt
vand i husene allerede i begyndelsen a f 1870 ’erne.
En lille episode skal nævnes, som kan illustrere afstanden mel
lem direktionen og beboerne: Studentersamfundets aftenunder
visning for arbejdere søgte i 1880’erne tilladelse til at undervise
beboerne i lovkundskab. Inspektøren havde ingen indvendinger,
men direktionen var tvivlrådig, og Classen satte sig direkte imod
undervisningen, fordi han fandt, at »Samfundet havde en saa
oppositionel politisk Opfattelse og blev ledet i en saa radikal, til
Socialisme grænsende Retning, at han paa det bestemteste maat-
te udtale sig imod Andragendet«.
I 1907 rettede »Socialdemokraten« en voldsom kritik mod di
rektionen og imod boligernes tilstand. Dette fik direktionen til at
overveje at afhænde det hele, idet man også var blevet betæn
kelig ved, at disse stærkt kritiserede boliger var knyttet sammen
med det classenske navn. Arbejderne havde desuden selv vist,
hvordan deres boligproblemer kunne ordnes ved oprettelsen af
byggeforeninger uden skær a f filantropi.
I 1908 blev hele anlægget solgt til Frederiksberg kommune, og
dermed gik De classenske boliger ind i sin sidste lange og mest
sørgelige periode. I de næste 35 år blev den ene bygning efter
den anden revet ned, nye huse skød op på grunden, og i 1943
blev det sidste areal solgt til en byggespekulant, som lod opføre
et højhus i 10 etager, helt ude a f format med frederiksbergske
forhold. Hvordan folk trives i denne kolos, melder historien
intet om.
Litteratur om De classenske boliger, se *.
126