DenKroniskeBolignød

Bestyrelsen, der sammen med arkitekt Bindesbøll planlagde

bebyggelsen, v a r ikke stor, men den talte den tids mest frem ra

gende læger. Hygiejnikerne blandt dem v a r fortrolige med alle

bolighygiejniske problemer, og Bindesbøll, der på den tid byg

gede flere hospitalsanlæg, var lige så vidende på dette område.

Flere a f lægerne havde desuden et intimt kendskab til beboernes

kår og behov, både på det sociale og økonomiske område. For

uden al denne sagkyndighed var bestyrelsen uhyre handlekraf

tig. A lle vanskeligheder blev overvundet, så snart de opstod.

Byggeriet hvilede på en sund økonomi1, som blev styret på en

fremragende måde af de meget dygtige medlemmer på det fi

nansielle og administrative område, etatsråd Collin og højeste

retsadvokat Liebe. Der blev sørget for en hurtig afvikling af

byggeriet, og selv om der blev bygget i etaper, forstyrrede dette

kun i ringe grad de tidligere udførte anlæg.

Man var meget omhyggelig med valget a f inspektør og gård-

mænd (viceværter), og man talte ikke hen over hovederne på be

boerne. På møder kunne klager og forslag til forbedringer frem

føres, og ofte blev der taget hensyn til beboernes ønske. A l kritik

blev båret a f omsorg og kærlighed for sagen. E t lille træk, som

kan belyse den positive ånd, der hvilede over det hele, skal næv

nes: Da bestyrelsen havde vedtaget at bygge et asyl, havde den

egentlig bestemt sig til, at det skulle være gratis, men beboerne

insisterede på at få lov til at betale kontingent for børnenes pas

ning.

Bygningerne blev udstyret med den tids bedste tekniske an

læg, gode kloaker og vandforhold. A llerede i 1870 blev indført

vand i husene i forbindelse med tilslutning til den offentlige

vandforsyning. T il hver lejlighed hørte der lige fra begyndelsen

et komfur i køkkenet, en behagelighed som slet ikke var almin

delig på den tid i småboliger. Normalt måtte man nøjes med den

1 Vil man henregne Lægeforeningens boliger til det filantropiske byggeri, er

det et spørgsmål, om ikke alt byggeri i dag, som modtager offentlige tilskud

(f. eks. som huslejetilskud), bør kaldes filantropisk. I 1850’erne ville man

have kaldt huslejetilskud fra det offentlige for fattighjælp, og det er da

heller ikke mange år siden at huslejetilskud blev betragtet som socialhjælp,

men i dag vælger vi ofte ord, som skjuler virkeligheden.

116