116 / 273
Lægeforeningens boliger blev startet som et filantropisk fore
tagende1 , endog med støtte fra kommunen. Men det var slet ikke
meningen, at arbejderne skulle have det hele forærende. I et op
råb til befolkningen om støtte til byggeriet hedder det i 18 53:
»Gavmildheden vilde ikke være i Stand til at dække Fattigdom
men, den vilde meget mere kunne bidrage til at fremkalde den.
Man har mere end een Gang gjort den E rfaring, at denne Slags
Godgjørenhed kan blive skadelig, at den i Længden virker til at
svække Arbejdslysten, og derved lammer mange Slags nyttig
Virksomhed.«*
I 1875 betalte beboerne en halvårlig husleje, svarende til lejen i
datidens øvrige byggeforeningsboliger, 60 kr. for de mindste le j
ligheder og 128 kr. for de største. Men i byens spekulationsbyg
geri måtte man ofte betale det dobbelte for en lejlighed »uden
den Lu ft, det Lys, Renlighed, Ro og Orden, Foreningens Boliger
bød Beboerne. Huslejen blev fastsat saaledes, at hele den an
vendte Kapital forrenter sig derved«, skriver Hornemann. Det
overskud, der fremkom gennem huslejen, blev brugt til opførelse
a f nye boliger andre steder i byens udkant og til sanering a f
usunde boliger.
Hvorfor blev Lægeforeningens boliger et så vellykket bolig
anlæg? Det er et spørgsmål, som måske var værd at undersøge i
dag, hvor der tales så meget om m iljø og trivsel. Je g skal her
kun antyde nogle få omstændigheder, der fik afgørende betyd
ning for det heldige resultat:
1 Ved ordet filantropi forstås privat velgørenhed.
Billedet på siden overfor:
Lægeforeningens boliger på Østerbro. Viceværten og børnene. I lægeforenin
gens opråb 1853 til befolkningen om støtte til byggeforetagendet hedder det:
»Vil man gøre Noget for den Fattige, skal man begynde med at skaffe ham et
Hjem, som tilhører ham, idet han betaler det med sine Hænders Gjerning.
Mon det skulle være Noget, som i højere Grad virker til hans physiske Vel
paa samme Tid som det ophjelper det moralske?« (Foto: 1917, fra »Før og
Nu«, 1922-23).
114