DenKroniskeBolignød

nåede til Danmark. Ernst Schimmelmann1 beskriver sit møde

med naturen omkring Hellebæk:

»De kan ikke tænke Dem noget mere henrivende Sted. De for-

skj elligste, de mest romantiske Naturscener ere der forenede.

Det ligger ved Bredden af Havet, der uophørlig er bedækket med

Skibe, lige overfor ser man Sverrigs Klipper. Søger De en ensom

eller rolig Plet, behøver De blot at gaa ind i Skoven, som gj em

mer en Rigdom af Søer, er De træt af disse, vilde forskj ellige

Bække oplive Dem med deres Rislen. Høje med blide Skraanin-

ger, dunkle og stille Dale ... forestil Dem et fuldkommen hen

rivende Landskab: fortryllende om Sommeren og højtidsfuldt om

Vinteren ... Hvis Vejret blev godt kunde vi gaa paa Opdagelse

i Naturen og nyde de sidste Dage. Eller ogsaa kunde vi, tilfredse

med den Harmoni, som lyder gennem Stormene, afsløre deres

rædselblandede Skjønheder, eller hvis Vinteren skulde overraske

os, vilde vi betræde den jomfruelige og rene Sne ...«*

Rousseaus tanker fængede og levede videre i de dannede kred

se, blandt de kongelige og adelige og det højere borgerskab, for

til sidst at nå den brede befolkning. Samtidig med slumbebyg

gelsen på Broerne opstod de første villakvarterer på Frederiks

berg og i Rosenvænget på Østerbro. Her begyndte byens kunst

nere og velhavere at realisere drømmen om et sundt og lykke

ligt liv i kontakt med naturen. Eksemplet smittede, efterhånden

flyttede alle, der havde råd, »på landet«. Højtstående embeds-

mænd og forretningsdrivende, men også håndværksmestre og

byggespekulanter, som havde tjent formuer på Broernes slum

kvarterer, søgte ud af byen. Nye villakvarterer opstod langs

Klampenborgbanen, der blev indviet i

1 8 6 3

, og langs banen til

Lyngby og Holte.

I sidste halvdel af forrige århundrede blev det individuelle,

ensomme hus idealet, ikke alene for det moderne åndsmenneske,

der dyrkede sin enestående personlighed, men også for kapita

lismens hårdhændede mennesker, der dyrkede deres egoisme.

I det småborgerlige miljø blev samfundets spidser betragtet

1 Han var dengang tyve år. Han var søn af Heinrich Carl S., storkøbmand,

og godsejer, våbenfabrikant og statsmand (1724-1782).

166