167 / 273
ledbøger har han skildret sit smukke hjem. Disse bøger om »et
hjem på solsiden«, som han kaldte det, fik stor betydning for
boligkulturen omkring århundredskiftet. Også her i landet blev
hans bolig og møbler efterlignet. I indledningen til en af bøgerne
skriver han: »Når du træder ind i dette hjem, er det iblandt
lykkelige mennesker du kommer.« Larsson var ikke som Krøyer
turist på landet. Han og konen realiserede virkelig deres drømme
om et lykkeligt familieliv uden for storbyen. A lt hvad de gjorde
bar præg af ægthed og naturlighed.
De jævne mennesker i sidegaderne og baggårdene hængte re
produktioner op i deres stuer af Exners og Krøyers og Larssons
lyse billeder. Endnu havde almindelige mennesker ingen mulig
heder for at få del i alt det dejlige, som disse malere skildrede.
Men drømmen var vakt.
Der går en linie fra Exners, Krøyers og Larssons billeder til
villakvartererne uden om vore gamle byer. Men villaen har rød
der endnu længere tilbage i historien. Vi finder den i Romerriget
og i
1 4 0 0
-tallets Italien, da renæssancens fyrster byggede land
steder langt uden for byerne for at kunne dyrke selskabelighed
i kontakt med den store natur. Fra disse landsteder har vi navnet,
villa. I Danmark byggede vore konger sommerslotte og »lyst
huse« til det samme formål. Lysthuset Rosenborg og Eremitagen
i Jægersborg Dyrehave er tidlige eksempler på den fritliggende
»villa« her i landet. Storkøbmændene og adelen fulgte snart kon
gens eksempel og opførte lystgårde og landsteder ved Nord
sjællands søer og ved Øresundskysten.
Flugten fra byen var mere end en flugt fra stank, støj og men
nesketrængsel, det var også en tro på et enkelt og uforpligtende
liv på landet. I
1 7 5 0
’erne fremsatte Rousseau sin lidenskabelige
kritik af samfundsforholdene i byerne, som han mente fordær
vede alt det oprindelige og gode i mennesket. Hans forkyndelse
mundede ud i et »tilbage til naturen«, der vandt genklang over
alt i det oplyste Europa. Natursværmeriet og drømmen om et
jævnt og ufordærvet liv på landet blandede sig med tankerne
om en borgerlig lykke i et samfund, hvor frihed og lighed skulle
herske.
Fra
176 8
er bevaret et brev, der viser, at disse tanker snart
165