162 / 273
B illige boliger:
målsætning for forskning og lovgivning
finansieringsformer, kredit- og rentepolitik, eget indskud, op
sparing
offentlige tilskud, boligfonds, ejendomsrettens placering, bygge
riets kredsløb
jordspekulation, ejendomsspekulation, huslejespekulation
avancekontrol med materialer, leverandører, arbejdsløn, rådgiv
ning, administration
boliganvisningscentraler, huslejeregulering, huslejekontrol
vedligeholdelses- og fraflytningsudgifter
fordeling af kooperativt, kommunalt og privat byggeri
ejendomsskat, grundskyld, afgifter, gebyrer, skattelempelser
byggerationalisering, skrabet byggeri contra påtvungen luksus
prislovgivning, finansieringslovgivning, jordlovgivning
administrationsregler, ansvarsfordeling, kontrolforanstaltninger
En undskyldning med forbehold:
Læseren kan med nogen ret bebrejde mig, at jeg i min frem
stilling er gået så let hen over de senere års sociale boligbyggeri.
Jeg har kun den undskyldning, at det meste efterkrigsbyggeii,
som bærer navnet socialt, falder uden for emnet: »sunde og bil
lige boliger for mindrebemidlede«. Men har vi da ikke bygget
sunde boliger i denne periode? Jo, i banal hygiejnisk forstand
har vi vel nok, men ikke i den mere omfattende betydning af
ordet sundhed. Og billige boliger? V i har virkelig opnået bespa
relser ved rationalisering, standardisering og nye byggemetoder,
men det er småbeløb, der er sparet i forhold til de stærkt øgede
udgifter på alle andre områder: de stigende grundpriser, den sti
gende rente, de enorme kurstab, de forøgede omkostninger, for
tjenester og administrationsudgifter. A lt dette, og mere endnu,
har bevirket, at selv folk med en jævnt god indtægt ikke længere
er i stand til at betale de høje huslejer i nybyggeriet. V i har
ikke
fået billige boliger for mindrebemidlede.
Men der burde nok engang skrives et pragtværk om det danske
sociale boligbyggeri og dets ulige kamp med det frie initiativ -
og måske et smædeskrift om jordpolitikken i Danmark.
160