Previous Page  158 / 273 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 158 / 273 Next Page
Page Background

den ene grund til den anden. At huset var en metervare, blev

understreget ved at give gavlen (snitfladen) en speciel behand­

ling i forhold til det øvrige hus. Det uhomogene blev et nyt træk

i den hjemlige arkitektur.

Hvad skete der med lejlighederne i

1 9 5 0

’erne? T ja , boligen

blev vel lidt større, og huslejen ligeså, men ellers kan jeg ikke

mindes nogen nydannelse af betydning. Men der skete det, at

folk blev trætte af at betale en kæmpehusleje i de standardiserede

kasser og flygtede ud på landet i de nye individuelle typehuse,

der heller ikke var til at kende fra hinanden. A f en eller anden

grund kom de til at ligne de carporte, der blev så populære i

disse år, og de servicestationer, der hastigt spredte sig ud over

landet. V i var for alvor kommet ind i bilismens tidsalder. Fra nu

af kom bilerne til at præge bebyggelsen i højere grad end men­

neskene. Gåfolket og cykelfolket blev fordrevet af bilfolket.

Flugten til landet var ikke alene en flugt fra udlejningskasser­

ne, det var også en flugt fra skattevæsenet, eller kongens foged,

om man vil. For nu var det blevet en fidus at bo i eget hus, en

skattemæssig fidus, som man skulle være godt dum for ikke at

udnytte. I mange tilfælde kunne man også få betalt en del af ud­

gifterne til bilen ved hjælp af skattesystemet. Men det er en an­

den historie, som man skal være rigsdagsmand for at forstå. Dog

er det tankevækkende at iagttage, hvordan nogle skatteregler

kan indvirke på landets bebyggelse på godt og ondt, og navnlig

det sidste.

Jeg har forsøgt at give en fremstilling af hovedtrækkene i de

sidste 120 års mere eller mindre ideelle bestræbelser inden for

boligbyggeriet og vil slutte med en omtale af dét boligkommis­

sionsarbejde, som vil blive den helt store begivenhed i halv­

fjerdsernes Danmark. Der er endnu ingen, der har indbudt til

dette arbejde, men det vil komme. Tiden er moden. Den nuvæ­

rende krise i boligspørgsmålet har dybe rødder og vil fremtvinge

reformer, som langt vil overgå tyvernes.

Lad os se lidt på de opgaver, som denne kommission skal ar­

bejde med: Den skal først og fremmest behandle alle de proble­

mer, som boligkommissionen under første verdenskrig fik draget

frem af mørket men slet ikke løst. Den vil ligesom dengang an­

156