155 / 273
0 °/o til højst
5
%>. Denne del af huslejen skulle benyttes til en
regulering af lejen efter tidens skiftende behov.
I perioder med en stigende boligreserve skulle man for at und
gå arbejdsløshed i byggefagene sanere de usunde og forældede
boliger. En stor del af de opsparede penge skulle benyttes til
opkøb af ældre og saneringsmodne ejendomme, således at man
med kort varsel og efter en plan kunne igangsætte en fornyelse
af de udtjente boligkvarterer.
Efterhånden som prioriteterne udløb, skulle huslejen indgå i
den fælles kasse. Efter kredit- og hypotekforeningslånenes udløb
(ca.
60
år) »begynder der rigtig at komme Penge i den fælles
Kasse, idet man ikke omprioriterer Husene«, siger J. Chr. Jen
sen. (Mon han har haft i tankerne at finansiere alt socialt bolig
byggeri uden om kredit- og hypotekforeningerne efter
60
års for
løb - altså fra
1 9 8 0
?).
J. Chr. Jensen, som bar hædersnavnet »Christian Bolignød«,
sluttede sit foredrag således: »Jeg vil mene, at hvis man kunde
komme til en saadan Ordning, vilde med Tiden København blive
den lykkeligste By i Verden.« I mødereferatet meddeles, at ingen
af de tilstedeværende folketingsmænd ønskede at tage ordet i
den diskussion, som J. Chr. Jensen indbød til. Man forstår dette,
når man læser, at Christian Bolignød tidligere i foredraget havde
omtalt den hidtil førte boligpolitik som »molboagtig«.*
Desværre blev J . Chr. Jensens vidtrækkende tanker om bolig
spørgsmålet aldrig ført ud i livet. I stedet fik vi en række svage
boligstøttelove, der indkapslede det sociale byggeri således, at det
aldrig blev en alvorlig konkurrent til det private boligbyggeri.
1 statsboligfondsperioden
1 9 2 2 -1 9 2 8
blev der ydet lån til
7 0
%
af samtlige opførte lejligheder, men loven var en nødlov, der
blot skulle klare boligbyggeriet i en krisetid, indtil det private
initiativ igen kunne opnå profit ved at investere i boligbyggeriet.
I
1 9 2 7
, da de økonomiske forhold blev bedre, faldt kurserne på
boligfondens obligationer så voldsomt, at de fleste boligselska
bers økonomi brød sammen. Selskaberne kom ud i store vanske
ligheder, som de først overvandt efter
1 9 3 8
, da en ny boligstøtte
lov så lyset. Det skete efter at socialdemokraterne og de radikale
havde fået magten i
1 92 9
og opnået flertallet i landstinget i
1 9 3 6
.
153