lig tiltænkt de mindrebemidlede i samfundet, men i den retning
blev de en dundrende fiasko. Der var ingen arbejdere, der ville
bo i denne »negerlandsby«, som folkeviddet kaldte bebyggel
sen. Det blev middelklassen og folk fra de liberale erhverv, som
flyttede ind og blev lykkelige for at bo der, mens arbejderne
rykkede ind i de fem-etagers kaserner, der skød op overalt.
I
1 9 5 7
, da Jørn Utzon byggede de dejlige »Romerhuse« i Hel
singør, gentog historien sig. Også denne kædehusbebyggelse var
bygget for arbejderne og kunne i
1 9 6 0
købes for ca.
6 0 .0 0 0
kr.
med
5 .0 0 0
kr. i udbetaling, men også dette pionerarbejde havde
man i begyndelsen kun hån tilovers for, og bebyggelsen blev be
folket af det samme klientel som i Bakkehusene.
Trods tyvernes modstand mod rækkehusene fortsatte de to
murermestre sammen med Thorkild Henningsen at bygge ræk
kehuse, men nu for de mere velstillede, der havde vist interesse
for denne boligform. Først i slutningen af trediverne blev der al
mindelig interesse for rækkehuset, og igennem fyrrerne byggede
Københavns kommune og enkelte sociale boligselskaber flere
vellykkede rækkehuskvarterer. Men stadig er rækkehuset et for
sømt område i det sociale boligbyggeri. Er det de urimelige
grundpriser, som bærer skylden for, at der bygges så lidt lavt
byggeri for mindrebemidlede? Hvis det er tilfældet, forstår jeg
ikke, at de politiske partier til venstre for højre ikke forlængst
har gjort noget ved sagen.
På initiativ af formændene for Dansk Haveboligforening og
Arbejdernes Andels-Boligforening, F. C. Boldsen og J. Chr. Jen
sen, stiftedes i
1 91 9
Fællesorganisationen af almennyttige danske
Boligselskaber.
Formålet var at samle boligselskaberne til fælles
arbejde for disse og deres beboeres interesser og i det hele at øve
indflydelse på boligsagens udvikling, såvel hvad dennes økono
miske og tekniske som sociale sider angår, herunder samarbejde
med andre organisationer, som interesserer sig for boligsagen.
Det ser ud som om initiativtagerne med denne organisation har
villet samle alle fremskridtsvenlige kræfter om en endelig løs
ning af landets boligproblemer. Man ville skabe en målsætning
for en langtidsplanlægning af byggeriet, der kunne fungere uan
set skiftende konjunkturer og kriser i samfundet.
151