149 / 273
Lejekaserne fra 1920’rne med murede liséner på hjørnerne.*
Måske kan det interessere at høre, hvordan et barn oplevede
disse huse. Je g boede i min barndom i et sådant hus og har be
varet et indtryk a f noget ufatteligt stort og faretruende. Huset
var som en
borg.
Der var meget langt fra den ene ende a f gå r
den til den anden, og de børn, der boede i den anden ende, blev
man aldrig rigtig fortrolig med. Man kunne vist ikke rigtig stole
på dem. Der var også noget utilnærmeligt ved huset. Det kunne
godt ligge og lure på en, når man var alene. Men sluttede vi os
sammen i flok, kunne vi bekrige det og måske besejre det. V i
baldrede ruderne, rokkede trappegelænderne løse eller løftede
dørene a f hængslerne. Og vi besteg husene på hjørnerne, hvor
murermesteren havde lavet kæmpestiger a f fremspringende mur
sten (da jeg blev arkitekt, fik je g at vide, at de hed liséner og
var noget meget fornemt). I skumringen kravlede vi op og stak
en sort handske frem foran et vindue. Det betød døden.
10
*
147