148 / 273
jord, der går tilbage til kommunen efter en årrække, således at
grundværdistigningen helt og fuldt tilfalder det offentlige.
A t kommunerne må have magt og midler til at sikre sig til
strækkelige byggegrunde for det fremtidige boligbyggeri, og at
kommunerne ved lovfæstet byplanlægning styrer byudviklingen
efter udelukkende sociale, hygiejniske og samfundsøkonomiske
hensyn.
A t kommunerne ved en omhyggelig boliginspektion sikrer, at
den bestående boligmasse holdes i en forsvarlig stand og til en
hver tid benyttes på en forsvarlig måde, f. eks. således at der
føres kontrol med, at ingen bolig bliver overbefolket eller benyt
tes til andet end boligformål.*
Under den første verdenskrig blev mange a f de tanker, der frem
kom på boligkongressen, og som kan findes i boligkommissio
nens betænkninger fra disse år, taget op i boliglovgivningen
og i den statsboligfondslov, som kom i 1922 (lov nr. 5 5 1 a f 23.
december 1922). Ifølge denne lov kunne der ydes sekundære lån
til almennyttigt boligbyggeri, således at lånene blev udbetalt
enten i statsgaranterede 5 °/o obligationer eller i obligationer til
en fastsat kurs. Oprindelig blev lånene givet med indtil 40 °/o af
anskaffelsessummen og inden for en grænse for de samlede lån
på 85-90 °/o. Ved love i 1925 og 1926 blev støtten fastholdt ind
til 1. oktober 1927 med visse begrænsninger.
Statsboligfonden udlånte mellem 1922 og 1927 i alt 109 m il
lioner kr., heraf 70 millioner til kommuner og boligforeninger,
34,5 til parcelbyggeri og 4,5 til private byggerier. Statsboligfon
den satte for alvor gang i det sociale boligbyggeri, der nu op
gennem 1920 ’erne blev retningsgivende for udformningen a f det
meste byggeri. Desværre er der meget lidt a f dette byggeri, der
har fået blivende værdi. Den offentlige støtte blev ikke fulgt op
a f et udviklingsarbejde med nye boligformer.
Under første verdenskrig og særligt i tyverne fik vi store,
bombastiske karreer omkring gårde eller græsplæner, som ingen
havde lyst til at sætte sig ud på, blandt andet fordi det var fo r
budt at betræde græsset. Hvad kunne man foretage sig andet her
end at pille næse.
146