DenKroniskeBolignød

værre ophørte Dansk Haveboligforening med at virke allerede i

19 19 , og ingen tog foreningens rådgivende arbejde op senere.

Resultatet kender vi i dag: villasovebyer uden virksomheder,

uden fæ llesarealer for kvarterets børn, uden fællesanlæg for be

boerne ud over et ismejeri og en bladkiosk hist og her.

I sin iver efter at komme bort fra byen, ud i det grønne, havde

mennesket glemt, at man lever ikke a f frisk luft alene.

Et enkelt forsøg på en fornuftig og karakterfuld planlægning

skal omtales,

Vigerslev Haveforstad,

som arkitekt Charles I.

Schou udformede. Vejnettet kom til at bestå af nogle få for

delingsveje med tilsluttede korte, blinde veje i en fornuftig bred

de: 4 m kørebane og to fortove å 2 m. Arealet blev delt i zoner

med to og tre beboelseslag samt områder med butikker og værk

steder. De sammenbyggede huse og den smukke vejføring vid

ner om, hvad der kunne være kommet ud a f vore villaørkner,

hvis vi havde lært noget mere a f de engelske havebyer.

Med haveboligforeningerne

»Grøndalsvænge« og »Præste-

vangen«

havde vi i 1 9 1 1 fået de første egentlige andelsboligfor

eninger, hvor al spekulation med foreningens ejendomme var

udelukket. Disse foreninger stod som ejer a f de huse de byg

gede. Medlemmernes rettigheder var en brugsret, der opstod ved,

at de betalte et beskedent indskud, der indgik i byggeriets finan

siering, i begyndelsen ca. 500 kr. Huslejen var faldende i takt

med lånenes afvikling (amortisering), og ved fraflytning fik

man det indbetalte beløb tilbage.

I 19 12 blev andelsprincippet taget op a f Arbejdernes Andels-

Boligforening, som tillige var sin egen producent af byggemate

rialer og i stor udstrækning også entreprenør for byggeriet. Den

ne forening startede allerede i 19 13 med at bygge det første fem

etagers andelsbyggeri, der skulle blive så karakteristisk for det

kooperative byggeri i de følgende år. Det blev hurtigt en stor og

velorganiseret byggeforening, som under krigen 19 14 -18 byg

gede ca. 550 lejligheder, alle i fem-etagers karreer. Men man

valgte ikke denne boligform a f fri vilje. I 19 2 1 hedder det: »For

eningens hidtil opførte Ejendomme er gennemgaaende opført i

Grænsen for den eksisterende høje Bebyggelse, d. v. s. paa Ste

der, hvor Jordværdien under Forventning om høj Bebyggelse

141