DenKroniskeBolignød

følelse ... og en mere betrygget tilværelse, som vil optage hans

interesser på en bedre måde, end hvis han vænnes til deltagelse

i politisk agitation ... Intet vil hurtigere gjøre en flink arbejder

til en god statsborger, end det, at han bliver ejendomsbesidder.«

(Det var i konseilspræsident Estrups Dannevang, men i dag kan

man høre lignende toner.)

Råvad fik ikke held med sine planer, men de var sikkert med

virkende til, at vi i 1887 fik den første lov om statsstøtte til bo

ligbyggeri for mindrebemidlede (Lov nr. 41 a f 29. marts 1887).

Loven stillede 1 million til rådighed for kommuner eller bygge

foreninger, som opførte sunde arbejderboliger. Loven, der skulle

gælde i 10 år, blev i 1898 forlænget i 10 år, og der blev stillet

ekstra 2 millioner til rådighed. F ra 1897 til 19 10 blev der i kø

benhavnsområdet stiftet i alt 15 byggeforeninger, der indtil før

ste verdenskrig opførte ca. 2000 boliger i småhuse. Husene var

som regel dobbelthuse opført efter samme tegning, men indivi

duelle enkelthuse blev også bygget. Havernes størrelse varierede

fra 300 til 800 m2. Dobbelthusene var udformet som sammen

byggede tofamiliehuse i to etager, og mange a f husene havde

yderligere taglejlighed eller tagværelser til udlejning. L e jligh e

derne var som regel på tre værelser.

Foreningerne blev ofte stiftet med 50 eller 100 medlemmer,

der startede med at købe grund, tit ved sporvejenes endestatio

ner, hvor grundene endnu omkring århundredskiftet kunne kø

bes for ca. 1 kr. pr. m2. Byggeriet blev finansieret på mange for

skellige måder, men som regel var der et statslån som første

prioritet til 3 % rente og 1 % afdrag. Anden og tredje prioritet

kunne være banklån, privat lån, hypotekforeningslån, håndvær

kerlån eller kommunelån. Mange a f foreningerne kom ud i store

vanskeligheder, dels på grund a f ukyndighed i byggesager, dels

på grund a f stigende byggeudgifter, men også fordi en hel del

medlemmer havde overvurderet deres økonomiske formåen.

Byggeforeningens medlemmer havde efter nogle år fri råd ig

hed over ejendommen og kunne sælge deres medlemsret. De sti

gende priser på husene gav anledning til en omfattende spekula

tion blandt medlemmerne. Huse, der havde kostet 4000 kr. at

opføre i 1900, kunne 10 år senere sælges for 7000, i 19 18 for

136