følelse ... og en mere betrygget tilværelse, som vil optage hans
interesser på en bedre måde, end hvis han vænnes til deltagelse
i politisk agitation ... Intet vil hurtigere gjøre en flink arbejder
til en god statsborger, end det, at han bliver ejendomsbesidder.«
(Det var i konseilspræsident Estrups Dannevang, men i dag kan
man høre lignende toner.)
Råvad fik ikke held med sine planer, men de var sikkert med
virkende til, at vi i 1887 fik den første lov om statsstøtte til bo
ligbyggeri for mindrebemidlede (Lov nr. 41 a f 29. marts 1887).
Loven stillede 1 million til rådighed for kommuner eller bygge
foreninger, som opførte sunde arbejderboliger. Loven, der skulle
gælde i 10 år, blev i 1898 forlænget i 10 år, og der blev stillet
ekstra 2 millioner til rådighed. F ra 1897 til 19 10 blev der i kø
benhavnsområdet stiftet i alt 15 byggeforeninger, der indtil før
ste verdenskrig opførte ca. 2000 boliger i småhuse. Husene var
som regel dobbelthuse opført efter samme tegning, men indivi
duelle enkelthuse blev også bygget. Havernes størrelse varierede
fra 300 til 800 m2. Dobbelthusene var udformet som sammen
byggede tofamiliehuse i to etager, og mange a f husene havde
yderligere taglejlighed eller tagværelser til udlejning. L e jligh e
derne var som regel på tre værelser.
Foreningerne blev ofte stiftet med 50 eller 100 medlemmer,
der startede med at købe grund, tit ved sporvejenes endestatio
ner, hvor grundene endnu omkring århundredskiftet kunne kø
bes for ca. 1 kr. pr. m2. Byggeriet blev finansieret på mange for
skellige måder, men som regel var der et statslån som første
prioritet til 3 % rente og 1 % afdrag. Anden og tredje prioritet
kunne være banklån, privat lån, hypotekforeningslån, håndvær
kerlån eller kommunelån. Mange a f foreningerne kom ud i store
vanskeligheder, dels på grund a f ukyndighed i byggesager, dels
på grund a f stigende byggeudgifter, men også fordi en hel del
medlemmer havde overvurderet deres økonomiske formåen.
Byggeforeningens medlemmer havde efter nogle år fri råd ig
hed over ejendommen og kunne sælge deres medlemsret. De sti
gende priser på husene gav anledning til en omfattende spekula
tion blandt medlemmerne. Huse, der havde kostet 4000 kr. at
opføre i 1900, kunne 10 år senere sælges for 7000, i 19 18 for
136