137 / 273
Fra A. J. Råvads bog »En Arbejderforstad«, 1887.* Dobbelthuset bestod af to
familieboliger med opholdskøkken og soverum i stueetagen og to børnerum og
pulterkammer i loftsetagen. I forbindelse med opholdskøkkenet var spisekam
mer, vaskerum og garderobe. Til hver bolig hørte en grund på ca. 150 m2,
hvoraf det beskedne hus kun optog 33 m2. Vejanlægget var fornuftigt ud
tænkt, 7,5 m i bredden og 12,5 m mellem bygningerne. Huslejen var beregnet
til 156 kr. pr. år + togkort 20 kr. En treværelsers lejlighed af samme stør
relse kostede i København i 1887 ca. 300 kr.
jernbane. Råvad meddeler, at han har forhandlet med statsba
nerne om etablering a f en station ved arbejderbyen, men mødt
vanskeligheder, »idet man erklærede, at statsbanernes bestyrelse
som regel ikke gjorde anstrængelser for at fremhjælpe en
på
tænkt
udvikling«. Husene skulle altså være bygget og beboerne
flyttet ind, før statsbanerne ville overveje sagen. Dette har altid
været statsbanernes politik til stor fortvivlelse for byplanlæg
gerne, også i vore dage. Råvad oplyser at et årskort til statsba
nerne på fjerde klasse er beregnet til 20 kr. for en mand og 15
kr. for en kvinde. A ltså for beboerne i forstaden en ekstraudgift
som for en mandlig forsørger ville forøge huslejen med ca. 13 % .
Huslejen skulle beregnes, så beboeren efter 10 års forløb blev
selvejer, for som han skriver: »at opmuntre til selvstændigheds-
135