Previous Page  135 / 273 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 135 / 273 Next Page
Page Background

byggespekulanternes lejekaserner. Rækkehuset betragtes under­

tiden som en importeret bygningstype fra England, men i virke­

ligheden har det danske traditioner langt tilbage i tiden. V i ken­

der det fra det 17 . århundredes Nyboder, det 18. århundredes

arbejderboliger ved Hellebæks våbenfabrik og det 19. århun­

dredes almindelige købstadshus, der er bygget sammen med na­

bohusene i lange, sammenhængende husrækker.

Måske er det en tilsnigelse at medregne købstadshuse under

begrebet rækkehuse. Normalt blev de opført som selvstændige

bygninger med egne gavlmure og med små variationer ved ud­

formningen a f døre og vinduer og taghældninger, som gav hvert

hus et selvstændigt præg. Trods disse forskelle adskiller køb­

stadskvarteret sig ikke stort fra byggeforeningernes rækkehus-

kvarterer.

I begyndelsen var byggeforeningshusene i én etage, så hver

fam ilie havde sin bolig adskilt fra naboen. E fter 1865 byggede

man i to etager med plads til to fam ilier i hvert hus. Denne byg­

gemåde dominerede helt frem til århundredskiftet, hvor man i

foreningerne, under indtryk a f de stigende grundpriser, begynd­

te at interessere sig for en udnyttelse a f taget til en ekstra selv­

stændig familiebolig. I Kildevældskvarteret fra 1892 lod man

således tagkvistene brede sig over det meste a f taget, og i 1906

byggede Arbejdernes byggeforening ved Lyngbyvejen de første

huse med manzardtag1 , der gav den fulde mulighed for beboelse

i tre etager.

Men det v a r et alvorligt fejlgreb. Rækkehuset blev nu et eta­

gehus med tre beboelseslag uden særlige fortrin frem for den

fem-etagers boligkarré. Huset mistede den intime kontakt med

gård og have, vejanlægget blev overdimensioneret og detaljerne

grove og ude a f harmoni med bygningen. I stedet for en forbed­

ring a f den eksisterende to-etagers bygningstype fik man en afart

a f etagehuset.

I de kommende år gled rækkehuset helt i baggrunden. Bygge­

foreningsbyggeriet delte sig i to grene: etagehuset med 4 -5 be­

boelseslag og haveboligen, som enten kunne være det fritlig­

gende enfamiliehus eller dobbelthuset.

1 Knækket tagflade med vinduer i den nederste stejle del.

133