byggespekulanternes lejekaserner. Rækkehuset betragtes under
tiden som en importeret bygningstype fra England, men i virke
ligheden har det danske traditioner langt tilbage i tiden. V i ken
der det fra det 17 . århundredes Nyboder, det 18. århundredes
arbejderboliger ved Hellebæks våbenfabrik og det 19. århun
dredes almindelige købstadshus, der er bygget sammen med na
bohusene i lange, sammenhængende husrækker.
Måske er det en tilsnigelse at medregne købstadshuse under
begrebet rækkehuse. Normalt blev de opført som selvstændige
bygninger med egne gavlmure og med små variationer ved ud
formningen a f døre og vinduer og taghældninger, som gav hvert
hus et selvstændigt præg. Trods disse forskelle adskiller køb
stadskvarteret sig ikke stort fra byggeforeningernes rækkehus-
kvarterer.
I begyndelsen var byggeforeningshusene i én etage, så hver
fam ilie havde sin bolig adskilt fra naboen. E fter 1865 byggede
man i to etager med plads til to fam ilier i hvert hus. Denne byg
gemåde dominerede helt frem til århundredskiftet, hvor man i
foreningerne, under indtryk a f de stigende grundpriser, begynd
te at interessere sig for en udnyttelse a f taget til en ekstra selv
stændig familiebolig. I Kildevældskvarteret fra 1892 lod man
således tagkvistene brede sig over det meste a f taget, og i 1906
byggede Arbejdernes byggeforening ved Lyngbyvejen de første
huse med manzardtag1 , der gav den fulde mulighed for beboelse
i tre etager.
Men det v a r et alvorligt fejlgreb. Rækkehuset blev nu et eta
gehus med tre beboelseslag uden særlige fortrin frem for den
fem-etagers boligkarré. Huset mistede den intime kontakt med
gård og have, vejanlægget blev overdimensioneret og detaljerne
grove og ude a f harmoni med bygningen. I stedet for en forbed
ring a f den eksisterende to-etagers bygningstype fik man en afart
a f etagehuset.
I de kommende år gled rækkehuset helt i baggrunden. Bygge
foreningsbyggeriet delte sig i to grene: etagehuset med 4 -5 be
boelseslag og haveboligen, som enten kunne være det fritlig
gende enfamiliehus eller dobbelthuset.
1 Knækket tagflade med vinduer i den nederste stejle del.
133