139 / 273
10.000 og i 1920 for 15.000 kr. De let tjente penge fristede man
ge, og tidens smukke tanker om de gode menneskelige egenska
ber, der voksede frem a f ejendomsglæden, viste sig at være
stærkt overdrevne. De mindrebemidlede blev ligesom velhaver
ne spekulanter.
Haveboligbevægelsen og den statslånsordning, der knyttede
sig til den, v a r et tilbud til den mindrebemidlede borger. Husene
blev også bygget a f mindrebemidlede arbejdere og funktionærer,
men efter få års forløb var de fleste afhændet til folk, som til
hørte den mere velstillede del a f befolkningen. Desværre er den
ne spekulation et typisk træk ved det meste boligforeningsbyg
geri, der bygger på selvejerprincippet.
I dag kan man undre sig over, at arbejderne i perioden 1887—
1920, under den særlige støttelovgivning for byggeforeninger,
ikke fortsatte med at bygge rækkehuse. Der var intet i lovene,
der forhindrede dette. Men omkring århundredskiftet var det
ikke længere god tone at bo i rækkehuse. De uheldige forhold i
De classenske boliger har sikkert en del a f skylden for række
husets dårlige renommé på den tid. Arbejderne havde mistet
deres tidligere ledere og rådgivere i boligspørgsmål og lod sig
smitte a f propangandaen for det fritliggende hus. De ville bo i
villa ligesom velhaverne. Da der imidlertid ikke kunne blive råd
til en hel villa, måtte arbejderen nøjes med en halv, og det fik
han i dobbelthuset. Han valgte det sære, fritliggende dobbelthus,
som hverken er fugl eller fisk men dyrere i både anskaffelse, op
varmning og vedligeholdelse end rækkehuset.
Den foretrukne arbejderbolig blev et dobbelt-dobbelthus med
lejligheder i to etager. Nogle byggede endog dobbelt-tredobbelt-
huse med tre beboelseslag. Et misfoster ligesom de samtidige tre
etagers rækkehuse, som Arbejdernes Byggeforening byggede.
Arbejderboligen blev en lille udlejningsejendom, hvor ejeren
som regel boede i underetagen og rådede over haven, mens de
øvrige beboere og specielt deres børn sjældent nød godt a f den
frie beliggenhed. Det komplicerede ejer-lej erforhold gav anled
ning til ustandselige rivninger, der kunne være nok så alvorlige
som i byggerøverkarreen, hvor ejeren sjældent selv boede. Je g
har engang læst, at storbyernes udlejningshuse, som fulgte med
137