144 / 273
En husvild familie indlogeret på en københavnsk skole under den første ver
denskrig. I København og på Frederiksberg voksede antallet af husvilde fra
1916-1921 fra 200 til 9000. I 1916 måtte man i København rømme syv kom
muneskoler for at skaffe rum til husvilde. I 1921 var ca. 25 °/o af samtlige
lejligheder overbefolkede, d. v. s. havde flere end to personer pr. værelse.*
er drevet saa stærkt op, at havebymæssig Anvendelse af Arealet
har været økonomisk umuligt.«
Igen ser vi et bevis på, hvordan det er grundspekulationen,
der bestemmer boligformen, og ikke hensynet til beboerne. Den
ne forening blev i de følgende år efterfulgt a f flere lignende
andelsboligforeninger, der modtog offentlige tilskud og garan
tier. Siden 1887 var der ydet et stigende statslån til byggerier
med et almennyttigt sigte, men først i 19 18 , da statslånsgræn
sen blev hævet til 90 °/o, fik det virkelig betydning for de nye
andelsforetagender, der nu kun skulle skaffe de sidste 1 0 % af
ejendommens pris (jord, bygning og omkostninger).
I forbindelse med den første verdenskrig opstod en voksende
boligmangel og bolignød, og ingen gjorde noget ved det. I denne
142