150 / 273
V i førte også krige mod fjenderne i nabokarreerne. Det kunne
udvikle sig til ugelange stammekrige, hvor det var den visse
»død« at færdes ubevæbnet, når mørket var faldet på. I de
skumle kældre legede vi røvere og soldater og blev indviet i sex
livets mysterier a f de store drenge. Her var det kun drengene og
de frække piger, der turde komme ned - men de måtte ikke for
deres mor.
Kun én gang om året v a r der virkelig fred. Det var til faste
lavn, hvor vi alle skulle samles i den store gård for at slå katten
a f tønden. Gården var så snildt indrettet, at man kunne spæne
rundt om den indhegnede græsplæne og komme tilbage til tøn
den igen. Men nogen snød og løb tværs over plænen. Engang
var der en rigtig kat i tønden. Men det blev meldt til dyreværns
foreningen - og mærkeligt nok også til børneværnet. Undertiden
fik kattekongen bank a f ungerne i nabohuset.
Som voksen har je g ofte tænkt på, hvor stærkt vi følte os iso
leret i karreen på godt og ondt. Det v a r f. eks. utænkeligt at
finde en kammerat i en nabokarré, selv ikke hvis det var en sko
lekammerat. Den utryghed vi følte gjorde os aggressive, men de
krige, vi førte, først mod vort eget hus og siden mod nabohusene,
var måske et middel til at gøre os fortrolige med omgivelserne?
Det blev i hvert fald resultatet.
De store lukkede randbebyggelser blev den almindelige bolig
form helt frem til trediverne. Det var en byggemåde, der opstod
som en reaktion på Broernes slumkaserner. Men set fra gaden
adskiller tyvernes karreer sig ikke stort fra Broernes huse. De er
ligesom disse fem-etagers bygninger med de fine stuer mod gaden
og de mindre fine mod gården - uanset solretningen. Men huse
ne fra tyverne virker tungere og mere bombastiske end Broernes
huse, vel nok fordi de savner disse huses detalj rigdom og v a ri
erende arkitektur fra opgang til opgang. Fremskridtet ligger
udelukkende i de store gårde, der skaffede lys og luft til husets
bagside og sol til ungerne - og det er naturligvis meget væsent
ligt. Mange i tyverne må have følt, at de store karreer ikke var
den rigtige og endelige løsning, men få gjorde noget for at ud
vikle andre og bedre boligtyper.
Her må det imidlertid være på sin plads at fortælle om arki-
148