Previous Page  156 / 273 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 156 / 273 Next Page
Page Background

Da var vejen banet for en række bygge- og boliglove, som havde

været syltet i mange år: byplanloven, saneringsloven, Køben­

havns byggelov m. v.

Men krigen kom og satte en stopper for en videre udvikling

på boliglovgivningens område. Visionerne fra den første verdens­

krig gled mere og mere i baggrunden.

Under krigen blev der arbejdet energisk med forberedelserne

til efterkrigstidens byggeri. En stor betænkning om »Det frem­

tidige boligbyggeri« blev udarbejdet og kom frem i

1 9 4 5

"'. Det

vigtigste resultat af udvalgsarbejdet var et forslag om kommu­

nalt opkøb af landbrugsjord, der skulle sikre byggejord til for­

svarlige priser. Men det var skønne spildte kræfter. Modstanden

i landstinget var for stor. Igen blev vi mindet om, at vi lever i et

grundejerdemokrati. Det første jordlovsforslag led den samme

skæbne som det senere i

1 9 6 3

.

Den varme krig fortsatte i den kolde. Devaluering og Korea-

krig gav stigende byggepriser, kreditstramning, lønglidning,

sortbørspriser. Inflationen gjorde sig stærkere og stærkere gæl­

dende og lammede efterhånden alt initiativ og nytænkning in­

den for det sociale boligbyggeri.

I slutningen af halvtredserne blev boligselskaberne af bolig­

støttelovgivningen kastet ud i et montagebyggeri uden erfaring

om det industrialiserede byggeris problemer, uden forudgående

forskning på dette område og uden at samfundet havde iværksat

forsøgsbyggeri.

På trods af de smukke ord i Fællesforeningens formålspara­

graf, havde den ingen organisation til at tage sig af de mange

problemer i forbindelse med det industrialiserede byggeri. Først

i

1 958

fik Fællesforeningen et sekretariat, der kunne tage sig af

de mange generelle spørgsmål: indsamling af erfaringsmateriale,

undervisning, oplysningsarbejde o. s. v. Men den kapital, der

skulle sikre den kommende stordrift inden for byggeriet, var

spredt i de mange små boligforeninger.

Det sociale boligbyggeri blev låst fast i årlige lejlighedskvoter

på ca. 10.000. Boligselskaberne har siden

1 9 1 9

bygget ca. 210.000

lejligheder svarende til ca.

4 .0 0 0

pr. år. I de senere år er kvoten

blevet sat op til

1 3 .0 0 0

lejligheder, det svarer til ca.

25

°/o af det

154