157 / 273
samlede byggeri. Ser man på indtægtsfordelingen i samfundet og
sammenligner huslejens størrelse, burde det almennyttige bolig
byggeri sikkert udgøre
75
% af hele byggeriet, altså det omvend
te af forholdet i dag mellem det private og det almennyttige
byggeri.
I
1 9 6 0
’erne liberaliserede man boligbyggeriet trods bolignød
og boligmangel. Det private byggeri satte ind med fuld kraft, for
nu var der igen penge at tjene. I de første år kunne det sociale
byggeri slet ikke følge med, men efterhånden tog man kampen
op ved hjælp af stordrift og rationalisering og standardisering.
Der blev dannet et Boligselskabernes Landsbyggefond og et G a
rantifond, der skulle tage sig af finansieringen, når der igen kom
dårlige tider for det sociale byggeri, og det kom der for alvor i
slutningen af
1 9 6 0
’erne. I dag er det sociale byggeri truet af den
måske alvorligste krise siden
1 9 2 8
.
Hvad skete der med boligformen efter statsboligfondens ophør
i
1 9 2 8
? Omkring
1 93 0
dukkede de første »parkbebyggelser« op
med fritliggende blokke i såkaldte parker, der ikke havde megen
lighed med det som almindelige mennesker forstår ved en park
- det være sig Ørstedsparken eller Dyrehaven. Disse fleretagers
blokke er meget betegnende blevet kaldt »fritliggende flerfami-
liehuse«. Denne måde at bygge på har holdt sig lige op til vore
dage. Den er opstået ud fra den demokratiske tankegang, at »dele
sol og vind lige«. Og det gør man også, endda i overmål. Specielt
har vi fået rigeligt med vind, både på arealet og på de blæsende
altaner, der slet ikke kan erstatte en skærmet opholdsplads på
jorden. Altanerne er da også opstået som et brandvæsenskrav i
de fleretagers huse, hvor man vil spare køkkentrappen. Men mig
bekendt har man aldrig hørt om mennesker, der er blevet frelst
fra døden fra sådanne altaner.
I
1 9 5 0
’erne tog de industrialiserede byggefolk det fritliggende
flerfamiliehus til deres hjerter. Det harmonerede så godt med
byggeindustriens metervarefilosofi. De parallelle blokke passede
som fod i hose til de byggekraner, der dukkede op på den tid, og
der var ingen besværlige hjørner at klare. Husene blev stænger.
Det kunne undertiden være et problem for entreprenøren at be
stemme husenes længde, der ikke altid lod sig standardisere fra
155