skue boligspørgsmålet ud fra socialøkonomiske og socialmedicin
ske synspunkter, men den v il gå langt videre i sit arbejde på disse
områder. Man vil sammenligne hospitalsvæsenet og boligvæsenet
og undre sig over disse væseners meget forskellige placering i
samfundssystemet, og man vil komme til det indlysende resultat,
at vore boligmiljøer og hospitalsmiljøer i fremtiden bør plan
lægges efter de samme socialpolitiske og socialmedicinske mål
sætninger og tjene de samme humane formål. Ligesom hospitals
væsenet vil boligvæsenet blive fritaget for enhver form for spe
kulation og udbytning.
Ved at sammenligne de syges samfund med de såkaldte raskes,
vil man finde mange lighedspunkter men også en mængde kon
flikter, der afslører at vi lever i et splidagtigt samfund. Vore
by- og boligmiljøer er blevet en belastning for mennesket i mod
strid med de humane bestræbelser inden for hospitalsvæsenet.
Ja , i mange tilfælde vil vore omgivelser gennem den fysiske og
psykiske vold, de udøver, ligefrem levere patientmateriale til
hospitaler og anstalter og få lægernes arbejde til at virke me
ningsløst og omsonst.
Man vil tillige opdage, at nutidens by- og boligproblemer a f
spejler den alvorlige krise, som samfundet befinder sig i, og som
ikke kan overvindes uden gennemgribende reformer også på bo
ligbyggeriets område. Hvis vi derfor ønsker at leve under mere
betryggende og demokratiske former, end vi gør i dag, må vi tage
hele vor traditionelle opfattelse af det »socialkapitalistiske« vel
færdsdemokrati op til revision. For at kunne løse nutidens om
fattende by- og boligproblemer vil det blive nødvendigt at gen
nemføre en hel ny lovgivning for vor boligpolitik. Måske må der
grundlovsændringer til for at skabe det nødvendige udgangs
punkt for denne lovgivning.
Engang må det komme så vidt, at det ikke længere er en smags
sag eller et spørgsmål om grundpriser, der afgør, hvordan vi skal
bygge. Det vil blive menneskenes elementære behov, der bestem
mer boligmiljøets udformning. T il den tid vil man have studeret
disse behov og fundet ud af, at de er langt flere end »frisk luft,
sæbe og vand«.1 De er f. eks. alt det, vi forbinder med tryghed,
1 Titlen på et foredrag af Horncmann, holdt i
Arbejderforeningen
af 1860.
157