DenKroniskeBolignød

med ro og stimulans og med hjemmets ukrænkelighed, der ei no

get ganske andet end ejendommens. Man vil undersøge »frem

medgørelsens« natur for igen at kunne hjemliggøre vore bolig

miljøer. Man vil spekulere på bymiljøer, der på én gang kan

tilfredsstille vor trang til intimitet og til åbenhed over for omgi

velserne.

Økonomer og statistikere vil undersøge, hvad det koster sam

fundet at bygge dårlige byområder, at forsømme den kollektive

trafik, at lade folk bo i slum og overbefolkede lejligheder, at op

retholde det nuværende udlejningssystem, at lade de samfunds

skabte værdier gå i private lommer, at forsømme en virkelig

bolig- og miljøforskning.

Måske vil man engang indse nødvendigheden af en stående

boligkommission, der kan overvåge udviklingen på by- og bolig

området og fremkomme med forslag til afhjælpning af pres

serende problemer.

Måske vil lønkampen i fremtiden blive erstattet af en kamp for

at sikre befolkningen gode og billige boliger, offentlige transport

midler, demokrati på boligmarkedet, selvstyre i boligkvarterer.

Måske vil man oprette store boligfonds, der kan finansiere

fremtidens boligbyggeri uden om det sædvanlige ustabile penge

marked. Boligfonds, der kan hvile i sig selv, f. eks. ved hjælp af

midler fra en del af huslejen. Boligfonds til nybyggeri, sanering

og byforbedringsarbejder —til et byggeriets kredsløb.

Hvis vi igen sammenligner boligvæsenet med sundhedsvæse

net kan vi konstatere, at vi af boligspørgsmålet kun står ved be

gyndelsen af den del af sygehistorien, som lægerne kalder anam-

nésen, d. v. s. indsamling af oplysninger fra patienten og dennes

omgivelser. Diagnosen, der skal afsløre sygdommen, og terapien,

der skal afhjælpe den, står tilbage. Men alligevel bygger vi

4 0 .0 0 0

lejligheder om året. En læge ville kalde vore bolig- og

byplanlæggere for kvaksalvere, hvis han vidste, på hvor spinkelt

et grundlag der handles. Dette skal naturligvis ikke opfattes som

et angreb på vore arkitekter, ingeniører, byggeforskere og andre

fagfolk, der må arbejde under de vilkår, samfundet byder dem.

Men det må godt opfattes som en opfordring til de mange kyn

dige i boligspørgsmål om at løbe politikerne på dørene for at få

158