DenKroniskeBolignød

industrialiseringen, skulle være den psykologiske forklaring på

nazismens opståen i tyverne. Så enkelt er det vel desværre ikke,

men under alle omstændigheder ville det være en værdig opgave

for videnskaben om den menneskelige adfærd at foretage en un

dersøgelse a f de mentale problemer omkring ejer-lejerforholdet.

Hvad er det for menneskelige egenskaber, der udvikles hos eje

ren og hans lejer? H vad betyder lovgivningen på dette område?

Bør der tages mere hensyn til de psykologiske og psykiske pro

blemer ved udformningen a f vore boliglove, lejelove, ved kon

traktforhold o. s. v.? Måske har den absurde tanke om nazismens

opståen fat i et lille hjørne a f sandheden om vor morals afhæn

gighed a f den magtfaktor, som vi kalder ejendomsretten?

I 19 12 kom der et nyt og sundt initiativ ind i byggeforenings

bevægelsen. Inspirationen kom, som sædvanlig havde je g nær

sagt, fra det praktiske England, hvor også Hornemann og U lrik

havde hentet deres tanker om boligen et halvt århundrede tidli

gere. I 1898 havde

Ebenezer Howard

1 udsendt sin berømte bog

»The Garden Cities of to Morrow«,* hvori han argumenterer

for at bygge selvstændige byer, planetbyer, for hele befolknin

gen, ikke blot for arbejderbefolkningen. I Howards byer skulle

al jorden være offentlig eje, og beboerne skulle styre deres an

liggender selv, på en måde som vi i dag vil kalde nærdemokrati.

Howard havde ikke nogen forudfattede meninger om en ideal

bolig, der kunne tilfredsstille alle menneskers afvekslende be

hov, men han foreslog, at man startede med at opføre en eksperi

mentby for at kunne studere forskellige boligformer, beboernes

reaktioner og naboskabets svære kunst. A llerede i 1903 blev tan

kerne ført ud i livet ved grundlæggelsen a f den første haveby,

Letchworth,

der blev placeret ved en jernbane 60 km uden for

London.

Howards tanker blev introduceret i Danmark a f advokaten

F. C. Boldsen,

den senere direktør for Københavns almindelige

Boligselskab (K. A . B.). Han udgav i 19 12 bogen »Haveboliger

1 Ebenezer Howard var hverken byplanlægger eller arkitekt men parlaments

stenograf. I 1881, da Henry George besøgte London, fik Howard interesse

for problemerne omkring jordspekulationen og byudviklingen. Dette år læ

ste han Henry Georges’ bog »Progress and Poverty«.

138