48 / 142
der ydedes med
G
i l l o t s
gamle, maaske lidt forbedrede, asphaltproces (side
16). Halvtone udførtes sjelden. Man benyttede da den allerede herhjemme
kendte fremgangsmaade med de 2 enkeltlinjerastere. Resultaterne var efter
datidens forhold og omstændigheder ikke daarlige. Besværligheden laa
først og fremmest i udførelsen af disse fotografiske rastere og deres opbe?
varing og renholdelse. Jeg hjembragte til fremstilling af originaler for saa*
danne 2 kostbare graverede kobberplader. Vanskeligheden ved at tage helt
ensartede tryk fra dem var imidlertid saa stor, at end ikke søkortarkivets
kobbertrykkere kunde overvinde den. Jeg fik da fra en by i Tyskland —
navnet har jeg glemt — et saadant kobbertryk, hvorefter jeg fotograferede
rastere. En dag saa jeg averteret fra Berlin, at man der kunde faa enkelt*
linjerastere trukne i en dækgrund paa glas. Jeg erhvervede mig et sæt
saadanne, men første gang jeg vilde rense et af rasterne, og i den anledning
lagde det i vand, sprang alle de fine linjer af og flød som en dusk heste?
haar ovenpaa glasset. Med en fotografisk kopi af det andet raster klarede
jeg mit arbejde, men det førte til anskaffelsen af mit første amerikanske
krydslinjeraster. Det var 1894. Med anvendelsen af de firkantede blændere,
der hertil var nødvendig, sloges jeg djærvt. Jeg maatte jo læse mig til bru?
gen. Et aars tid efter fik jeg en god medhjælper i
I
v a r
W
e n d t
.
Han var til
at begynde med fotograf, men havde søgt uddannelse som kemigraf i en
læreanstalt i Bayern.
W
e n d t
var en dygtig og i sit fag stærkt interesseret
mand. Han erstattede snart den ømtaalelige asphaltproces med albumin*
processen for streg og gummiemaille for halvtone. Ved fælles studier af
faglitteraturen arbejdede vi os dog snart bort fra denne. Jeg har senere
udelukkende brugt fiskelimsemaillen. Tre og firefarvetrykket var endnu i
min virksomhed terra incognita. Udviklingen og udførelsen heraf var her?
hjemme forbeholdt begyndelsen af det nye aarhundrede.
46