S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

43 / 142

J ohan P. A agaard kom 1839 i lære hos xylograf F linch og uddanne?
des der til xylograf. 1849 gik han i kompagni med A .T h . K ittendorff, der
ligeledes var xylograf og elev af F linch og fortsatte ved Kittendorffs død
1868 virksomheden alene. A agaard har stor fortjeneste af at have bragt
kemitypien til anvendelse her hjemme. Han har blandt andet udført kemi?
typier for L. F rølich til Fabricius danmarkshistorie.
I. C. N ielsen kom i 1852, efter i Odense at have lært malerhaandvær?
ket, til København, besøgte kunstakademiet nogle kvartaler og lagde sig
efter xylografien. Med understøttelse af det Reiersenske fond og indenrigs?
ministeriet opholdt han sig i længere tid i Paris og hørte der tale om den
Comteske ætsemethode. Denne foregaar saaledes, at man med bennaale
tegner paa zinkpladen, der er dækket med en hvid grund, Tegningen
blotter altsaa zinken. Derefter overhældes det hele med en ætsegrund, der
sætter sig saa fast i de blottede partier (tegningen), at den bliver siddende
fast, naar ætsegrunden, der dækker de hvide partier, vaskes bort med denne.
Pladen behandles da som en kemitypiplade. Det lykkedes ikke N ielsen at
faa tilladelse til at lære fremgangsmaaden i Paris, men han gav sig i lag med
forsøg og han maa være naaet til et resultat, thi han har faaet arbejder med
denne fremgangsmaade prisbelønnet i Stockholm, København og Wien.
N ielsen reiste til England med sin ætsemethode, men synes ikke at have
haft heldet med sig.
Den Comteske ætsemaade er bleven anvendt af L. Frølich ved flere ar?
bejder, blandt andre ved udførelsen af illustrationer til H. C. A ndersens
eventyr. F rølich har da udført tegningerne paa pladen, men sandsynligvis
er de ætset i Paris af C omte selv.
I. M agnus Petersen kom tidlig ind paa kunstakademiet, fik den store
sølvmedaille 1852 (vor tids afgangsbevis) og dyrkede i nogle aar genre?
41