S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

arl

eiss

i Jena og V

oigtlånder

& S

ohn

i Braunschweig er uløselig

knyttet til flerfarvetrykkets og farvefotografiens udvikling.

Jeg har hermed — efter bedste evne og i muligst kortfattethed — givet

en oversigt over vort fags historie indtil aarhundredskiftet. Efter aar 1900

har en væsentlig forbedring kun fundet sted paa tre* og firefarvetrykkets

omraade, da dr. E. A

lbert

opfandt sin, nu overalt anvendte og derfor ah

mindelig kendte, fotografering af de 3 eller 4 delnegativer uden filter. løv*

rigt har fagets teknik ligget fast og uforandret.

Er der da nu ingen yderligere udvikling at vente? Det er naturligvis

umulig at besvare. Jeg mener at man paa teknikens omraade ikke kan vente

væsentlige forbedringer — det skulde da være i flerfarvetrykket — men det

er heller ikke nødvendigt. Det er udøverne alt nu staar og falder med. Jeg

kommer tilbage til citatet af den franske forfatter G

eymet

side 23, der efter

at have omtalt træsnittet, fortsætter »men fotoætseren er jo ikke kunstner.

Hans arbejde maa betragtes som haandværk o. s. v.« Lad der i forbindelse

hermed, og ved denne lejlighed, blive peget paa de rædsler, vi hver dag ser

i saadanne dagblade og bøger, hvor det kun er prisspørgsmaalet der er raa*

dende. Smagløsheder, som afskaarne halsløse hoveder, øjne der er et par

sorte prikker, haarde misforstaaede konturer, landskaber med skæve horb

zonter og knaldsorte toner helt ude i baggrunden, vignetter hvor genstande

og figurer, der er placeret langt inde i billedet rager frem foran og over

rammen, sammenstilling af billeder, der er uensartede baade i forhold og

udførelse og m. m. Lad fotoætseren — som i gamle dage xylografen —gem

nemgaa kunstakademiets tegneskole, da vil hans arbejde komme helt paa

højde med fortidens gode træsnit. Er han farveætser, maa han tage maler*

skolen med. Nu hører jeg straks en kunstner sige »Maa jeg bede om, at

man »forbedrer« saa lidt som mulig paa min original«. Det samme sagde