44 / 142
maleriet. Han kastede sig derefter over studiet af historiske genstande og
kom herved mere og mere ind paa virksomheden som arkivtegner. Til
brug ved sine historiske arkæologiske studier, lagde han sig efter kobber*
stikkerkunsten. Naar han omtales her, er det fordi han gjorde udstrakt brug
af kemitypien. Af hans efterladte værktøj kan vi slutte, at han har anvendt
stikler og baandsav til at fremstille de større og store dybder, der i bog*
trykket giver de hvide partier i billedet. M
agnus
P
etersen
har ydet gode
illustrationer, ved hjælp af denne fremstillingsmaade, til W
orsaaes
»Nor*
diske oldsager«, Aarbog for nordisk oldkyndighed,THORSENS »Runemindes*
mærker i Slesvig« m. fl. — 1857 blev han titulær professor.
L. V
ilhelm
P
acht
gennemgik kunstakademiet hvor han fik afgangsbevis
1866, lille guldmedaille og Neuhausenske præmie 1869. P
acht
var et lyst og
opvakt hoved og i besiddelse af megen —maaske lidt specifik københavnsk
— vid og opfindsomhed. Som saadan var han en søgt festarrangør og som
saadan tumlede han med de nye opgaver, der laa i luften. Han var saaledes
den første, der i et skur paa den nuværende Raadhusplads, fremviste levende
billeder. Jeg kunde tænke mig at han har g jort bekendtskab med B
ertalls
»La comedie de notre temps« og »La vie hors de chez soi«, der var rigt
udstyret med flotte pennetegninger i fotoætsning af G
illot
, L
efmann
o
. fl.
og som sidst i 60erne eller omkring 1870 vakte en del opsigt herhjemme.
Det lykkedes nemlig P
acht
, efter et par aars forsøg, at finde en frem*
stillingsmaade for fotomekanisk gengivelse af tegninger, træsnit m. m. som
han kaldte heliotypi. 1872 fik han patent paa fremstilling af klicheer til
bogtryk. Hvorledes hans ætsemaade har været, har jeg ikke kunnet faa
opspurgt. Han endte med at experimentere med lystryk. Efter et halvt aars
samarbejde med H
ilmar
C
rone
overlod han virksomheden til denne, der
under firmanavnet P
acht
& C
rone
førte den videre som lystryksanstalt.
42