46 / 142
grafiske atelier. I denne hans læretid, saavel som paa teknisk skole og se*
nere kunstakademiet, gjorde han bekendtskab med de fleste af vore davæ*
rende udøvende kunstnere samt de unge lovende aspiranter til fremtidig
berømmelse paa baade kunstens og litteraturens baner, hvad der kom ham
tilgode i hans senere virksomhed, særlig som redaktør af »Ude og Hjemme«.
I aarene 1867—70 arbejdede H
endriksen
i London og kom, efter et kort
ophold i Paris, tilbage og begyndte en selvstændig virksomhed som xylo*
graf, afbrudt hist og her af nogle skriftlige arbejder om kunst. 1877 virke*
liggjorde han en plan om oprettelse af et litterært illustreret ugeblad. Til
»Ude og Hjemme« er der fra F. H
endriksens
xylografiske atelier udgaaet
en lang række smukke træsnit, vel nok det bedste der paa det omraade er
ydet herhjemme. Da ved den tid, de fotografiske ætsninger havde begyndt
at gøre sig stærkt gældende — f. ex. i Juleroser 1881 — og da H
endriksen
efterhaanden lod flere og flere tegninger ætse i Wien hos A
ngerer
& G
oschl
,
laa den tanke ikke fjern at selv optage denne gengivelsesmaade. Han rejste
derfor 1885 til Wien, hvor han hos A
ngerer
& G
oschl
fik Lov til at sætte
sig ind i deres fotoætsningsmethoder. Efter hjemkomsten begyndte F. H
en
*
driksen
& Co. sin nye billedfremstilling. Kompagnonen var boghandler
A
ug
. B
ang
, som, da det viste sig at virksomheden foreløbig ikke var stor
nok til at have 2 ledere, efter kort tids forløb trak sig tilbage. Arbejdsmaa*
den var væsentlig den hos A
ngerer
& G
oschl
anvendte fotolitografiske
overføring. 1890 kom H
endriksen
gennem en New Yorker bogtrykker i
forbindelse med M
ax
L
evy
og fik 1891 2 enkeltlinjerastere af dennes fabri*
kat. Ved siden af sin virksomhed som fotoætser har H
endriksen
, som stifter
og leder af foreningen for boghaandværk og den dertil knyttede skole gjort
en meget betydelig indsats i de grafiske fags udvikling. 1893 rejste han til
Chicago som dommer ved verdensudstillingens afdeling for boghaand*
44