45 / 142
G
e
T
org
P
auli
var Sachser og kom her til København som xylograf ved
Illustreret Tidende. Efter nogle aars arbejde som saadan, blev han leder af
bladets xylografiske atelier. Redaktør G
alschiødt
fortæller i 111. Tidendes
jubilæumshefte i september 1909, at han, da han 1884 overtog redaktionen
af bladet, blandt andet havde faaet den opgave at bringe udgifterne og da
særlig de ret store udgifter til de mange og store træsnit ned. P
auli
vilde
gerne rejse ud og sætte sig ind i den dengang herhjemme kun lidt kendte
fotomekaniske billedfremstilling, men atelieret kunde ikke undvære ham.
Han gav sig alligevel med stor energi i lag med forsøg, indkaldte et par
tyske faglærte medhjælpere og løste forsaavidt opgaven, som han snart
kunde yde de nødvendige stregætsninger til bladet. Halvtoneætsningerne
lykkedes ikke og maatte indtil videre udføres hos A
ngerer
& G
osciil
i
Wien og hos F. H
endriksen
herhjemme. I midten af 80erne blev P
auli
ejer af Illustreret Tidende, men maatte — da bladets kundekreds efterhaan*
den svigtede — 1908 sælge det.
J
ulius
A
agaard
var guide i generalstabens typografiske afdeling, hvor
han blev uddannet som litograf. I begyndelsen af 80erne rejste han til Wien,
hvor han i den østrigske generalstab lærte heliogravure (pigmentdiapositiv
paa kobber ætset i jernklorid). Efter hjemkomsten begyndte han i kompagni
med C. F. L. G
alle
en reproduktionsvirksomhed. De fik 5 aars eneret paa
udførelse af heliogravure, medens de samtidig udnyttede en egen opfindelse
til ætsning af streg og halvtone ved fotolitografisk overføring. Til fremstil*
ling af halvtone anvendte de 2 enkeltlinjede rastere, som de, efter halv ex*
positionstid ombyttede i mørkekammeret (side 28). 1884 fik A
agaard
afsked
som guide for helt at hellige sig samarbejdet. Aar 1900 trak han sig ud af
kompagniskabet, medens G
alle
fortsatte virksomheden til 1910.
R. F
rederik
H
endriksen
kom 1861 i lære i Illustreret Tidendes xylo*
43