39 / 142
ødelagt. Alle farver blive usande. Istedetfor graat faar vi en brun, violet
eller grønlig tone. Hertil kommer, at ved næsten ethvert trefarvetryk, hvor
der findes større graa flader, disse aldrig bliver ensartede i farven, men
spiller lidt i forskellige farvede nuancer.
Man har derfor taget sin tilflugt til at bruge en fjerde plade, en sort eller
maaske rettere en graa. Herved bliver de graa toner graa og jevnere, smaa
svingninger i delbilledernes intensitet mindre følelig og trykningen af større
oplag lettere. En anden art firefarvetryk bestaar i, at man benytter 2 blaa
plader. Man opnaar derved dels at faa en livligere grøn og dels en renere
blaa og violet, hvad der, specielt for den blaa farves vedkommende ofte kan
være nødvendigt.
I trefarvetrykkets barndom, som jo —bortset fra det lange pionerarbejde
— ikke ligger os saa fjern, brugte man, hvad man maa kalde den indirekte
fremgangsmaade. Man tog gennem de 3 filtre almindelige halvtonenegativer
og derefter diapositiver. Disse kunde man saa — om nødvendig — retou*
chere førend man efter dem tog de rastrerede arbejdsnegativer. Fordelen
var, at fotografen var mere herre over arbejdsnegativernes karakter. Svag*
heden var pasningen. Der skulde arbejdes med den allerpinligste nøjagtig*
hed for at fastholde pasningen imellem de 3 eller 4 negativer.
Hvad jeg sagde side 24 om samarbejdet med optiske anstalter, bogtryk*
kere, maskin* og papirfabrikker gælder jo ogsaa for flerfarvetrykkets ved*
kommende.
Her skal dog i særlig grad understreges den betydning som optikere og
farvefabrikanterne har haft. Havde ikke de første fremstillet objektiver, hvor
alle farvestraalerne forener sig i et billedplan og havde ikke de sidste ydet
os farver, der var spektroskopisk afstemte i deres indbyrdes forhold, havde
al vor viden om flerfarvetrykkets teori været omsonst. Saadanne navne som
37