34 / 142
strationer til dagblade, som i og for sig er helt genial, men som ogsaa er
strandet paa praktiske vanskeligheder. Vil man trykke et billede i et dag*
blad eller paa et tarveligere papir med et nogenlunde fint raster, bliver re*
sultatet, som bekendt, et sort eller graat, ganske monotont billede. Bruger
man, for at faa lys og modsætninger i billedet et grovt raster, gør dette sig
ubehageligt gældende og æder enkelthederne. Forat komme uden om disse
to kalamiteter, har flere forsøgere været i virksomhed. GrevTuRATi i Milano
gjorde først anvendelse af 2 forskellige rastere, hvortil han brugte blændere
med flere huller i. Lehr* und Versuchsanstalt i Wien var inde paa lignende
forsøg og en engelsk tekniker mente, at man ved at anvende et linjeraster
og et kornraster maatte naa samme maal, nemlig klarhed, d. v. s. færre
punkter, i lyset og enkeltheder og kraft i halvtoner og skygger. Den, der
kom maalet nærmest, var C. R
ichter
i Bremen. Han brugte ogsaa 2 for*
skellige rastere, men opfandt et apparat, der kunde indbygges i ethvert ka*
mera, hvorved man, efter at have udexponeret halvtoner og skygger med
et almindeligt raster med f. ex. 60 linjer paa cm, kunde fjerne dette og erstatte
det med et punktraster med 30 punkter paa cm forresten af expositionstiden.
De uigennemsigtige punkter i dette sidste var altsaa dobbelt saa langt fra
hinanden som linjerne i det første raster. Ved at indstille punktrasteret helt
nøjagtig, blev hveranden krydsning af de linjer, det første raster havde delt
negativet i, dækket med et punk t i punktrasteret. Da det jo er krydsnings*
stederne i det almindelige raster, der giver de klare punkter i negativets
mørkeste partier (lysene i kopien) vil nu, under den fortsatte exposition med
stor blænder, naar hveranden krydsning er udækket, disse sløre og ved ko*
pieringen give smaa eller svage slørede punkter, som snart forsvinder under
ætsningen, medens de dækkede krydsninger bevarer den fulde klarhed i
negativet, fremkommer kraftige i kopien og taaler at ætses. Regner vi nu, at
32