33 / 142
toneætsningens teknik havde naaet sit maal. Naturligvis varede det flere
aar, inden den amerikanske form for fremstilling af halvtonenegativer med
tilhørende kopiering i fiskelimsemaille blev almindelig i Europa. Her i
Danmark var det først ved aarhundredskiftet, at den var almindelig ind*
arbejdet. Selvfølgelig skulde jo ogsaa her forbedres. Skønt disse forbed*
ringer tildels tilhører vor tid og maa forudsættes at være ret bekendt, skal
jeg dog nævne nogle.
L
evys
firlinjeraster bestaar af et lag forholdsvis svære sorte linjer, der
krydser hinanden under 90° og er paralelle med rasterets rande. Disse kryd?
ses igen under en vinkel af 45° af et lag fine linjer med en afstand sig
imellem som afstanden imellem diagonalerne af de af de svære linjer dan*
nede kvadrater. Dette linjelag er dog forrykket en lille smule, saaledes at
der i disse kvadrater dannes fire trekantede aabninger af forskellige stør?
reiser. Dette raster skal give en rigere toneskala, men bliver — om paa
grund af fabrikationsvanskeligheder eller brugsvanskeligheder — kun sjæl*
den brugt. Det giver forøvrigt tonerne i billedet et lille mønster, som tæp*
pevævning, der paa mange arter af billeder virker forstyrrende.
En anden forbedring er Schulzerasteret, konstrueret af A. S
chulze
i Skt.
Petersborg. Her krydses 2 linjelag under en vinkel af 60°, og hertil bruges tre?
kantede blændere. Dette skal ligeledes give fyldigere billeder, være hurtige
at ætse og kræve mindre efterætsning. Alligevel ser man det sjælden anvendt.
L
evys
Skaktavleraster er fremstillet med lige store uigennemsigtige og
klare kvadrater, hvis hjørner berører hinanden og hvis sider er paralelle
med rasterets kanter. Lysvirkningen igennem et skaktavleraster er større end
ved brugen af de almindelige rastere. Det arbejder hurtigere, men vanske?
ligheden ved at arbejde med det synes at være stor.
Endnu skal jeg blot nævne en fremgangsmaade for fremstilling af illu?
31