31 / 142
fremstille dem uden fotografiens hjælp. Paa en speilglasplade udbredte man
en meget jævn og ensartet asphaltgrund. I den trak man med en rund?
sleben diamant i en linjermaskine klare linjer af samme eller lidt mindre
bredde som de tilbageblevne sorte. Med saadanne to opererede man nu
som før nævnt, eller man lagde dem sammen og brugte dem som et kryds?
linjeraster. De var forøvrigt ogsaa skrøbelige og vanskelig at holde rene.
Overfor de resultater, der indtil da er naaede — 1880 til 90 — er samti?
dens kritik i pressen og fagliteraturen endnu kølig. Vanskeligheden ved at
trykke halvtoneklicheer har hidtil været stor og tvunget klicheanstalterne
til at bruge ret grove rastere. En lærer ved l’association philotechnique, M.
C. B onné t skriver: »Man hører ofte den bemærkning, at et kvadreret raster
giver billedet et ubehageligt udseende.« Han holder derfor paa, at halv*
tonerne bør omsættes i korn, og foreslaar en anden anvendelse af pigment
fotografiet. Den var ganske den samme, som den der bruges ved heliogra-
vuren, kun at han brugte et negativ istedetfor et diapositiv og et lidt
grovere asphaltkorn. Resultatet var kønt, men mindst ligesaa vanskelig at
trykke som de rastrerede ætsninger. En amerikaner, Amstutz, udtaler sig
paa lignende maade. Han mener, »at det, at der paa den tid er en voxende
efterspørgsel efter kornætsninger, skyldes den kendsgerning, at mangel
paa blødhed ved det rastrerede halvtonebillede med dets regelmæssige
geometriske punkter i rækker og geled, modarbejder karakteren af mange
arter af billeder, ved at paatvinge dem et ubehagelig mønster.« Det er jo
ogsaa i overensstemmelse med den betragtning, at de kornætsninger fra
A n g b rs r & Gdscm., som i 80erne kom her til landet og tryktes i »Ude og
Hjemme«, stod højt over samme firmas samtidige halvtoneætsninger med
linjeraster, Det sef saaiedes ud til, at kornætsning paa den tid har staaet i
høj kurs, Øg at
m m
ad den vej har naaet de bedste resultater, indtil
I
v e s
&
29