29 / 142
rastrerede billede. Resultatet var ikke godt, men gav anledning til en be*
slægtet men meget forbedret anvendelse af pigmentfotografiet, der blev
opfundet af I
ves
i Philadelphia og samtidig af P
etit
i Paris. Den fotogram
fiske fremgangsmaade var den samme som ovenfor nævnt. Naar reliefet
var fremkaldt, tørret og hærdet med kromalun, tog han et gibsaftryk, som
han varmede og lagde i smeltet parafin, der helt gennemtrængte gibsen.
Derpaa indsmurte han den med graphit, til den blev helt sort, hvorefter
han med en linjermaskine med en V slebet stikkel trak rasterlinjer, der kryd*
sede hinanden som sædvanlig over gibsreliefet. Hvor dette var højest, blev
de hvide linjer bredest og de tilbageblevne punkter helt spidse (lyset),
medens gravstikkelen saa godt som ikke berørte de dybeste steder og
mellemtonerne i forhold dertil. Man fik derved et rastreret positiv, der ved
direkte fotografering gav det ønskede negativ. Foran nævnte I. O. M
ørch
anvendte denne fremgangsmaade saa sent som 1891.
1883 havde M
eisenbach
i München taget patent paa en højætsnings*
methode af halvtonebilleder, som samtiden fandt tilfredsstillende. Efter et
tryk fra en sten, paa hvilken han med en guillochérmaskine havde graveret
et raster, fotograferede han dette. Herigennem tog han en forstørret opta*
gelse af originalen, der, paa grund af at rasteret ikke under optagelsen er
genstand for forstørrelse, ved kopiering gav et forstørret positiv, delt med
et raster der var finere i forhold til billedets størrelse. Naar herefter toges et
arbejdsnegativ i originalens størrelse eller mindre, var dette delt med et
finere raster. En anden og bedre fremgangsmaade var følgende. Efter tryk
fra en graveret kobberplade med kun et streglag, tog man 2 negativer, trak
det ene af som film og anbragte det paa det andet, som man lod blive paa
glasset, saaledes at linjerne krydsedes under 90°. Herefter kopierede man et
almindelig halvtonenegativ paa en tør kollodiumsplade (tanninprocessen)
27