32 / 142
L
evy
i Philadelphia 1891 udsendte de første ætsninger taget med L
evys
gravurerastere og firkantede blændere.
Samme aar fandt en større grafisk udstilling sted i Paris, og paa den
fandtes en repræsentativ samling af amerikanske halvtonereproduktioner.
Jeg var meget imponeret over disse billeders skarphed, rigdom paa toner og
enkeltheder. Min ledsager paa udstillingen, en medarbejder i den anstalt,
hvor jeg arbejdede, tog meget overlegen derpaa og mente, at man i Paris
kunde gøre ligesaa godt arbejde, hvad jeg tillod mig at betvivle. Først flere
aar efter lærte jeg den amerikanske fremgangsmaade at kende og fik øjnene
op for, at den jo var meget forskellig fra den, man dengang udøvede i Evropa.
L
evys
gravureraster fremstilles ved at man paa 2 speilglasplader, hvoraf
den ene er tykkere end den anden, med en linjermaskine og en rundsleben
diamant trækker klare linjer i en ætsegrund, der meget ligner den radererne
bruger. Æ tsegrunden bestaar af et meget jævnt og tynd t lag vox. Dette ind*
gnides med fineste lampesort, og de klare linjer, diamanten har trukket heri,
ætses med flussyre. Efter ætsningen vaskes ætsegrunden bort, de ætsede
linjer fyldes med kobbertryksfarve, og glassene kittes sammen med kanada?
balsam, med de ætsede sider imod hinanden, saaledes at linjerne krydses
under en vinkel af 90°. De sammenkittede glas omfattes af en aluminiums*
ramme, der skal forhindre sølvbadet i at trænge ind mellem glassene. Disse
rastere kunde efterhaanden fremstilles med et saa stort antal linjer paa centi*
meter, at ankerne mod det »geometriske« og »mekaniske« i høj grad for*
stummede. Linjer og punkter i ætsningerne blev snart saa fine, at de neppe
var synlige for det blotte øje. Om anvendelsen af disse rastere og brugen af
den meget geniale opfindelse, de firkantede blændere, skal jeg heller ikke
tale her, da de nu om stunder er alle fagfotografer bekendt.
Hermed har vi naaet den anden etape i højætsningens historie. Halv*
30
7