35 / 142
et 60 linjers raster giver 3364 krydsninger og et 30 linjers punktraster 841
punkter paa cm, ser vi, at kun hvert fjerde punkt i lyset kommer saa kraftig
frem, at det kan staa for hele ætsningen, og at lysene i klicheen kun faar
1U
af
det antal punkter, som det vilde have faaet, om expositionen var bleven
helt gennemført med det første raster. Punktrasteret har derimod ikke
virket paa de kraftigere mellemtoner og skyggerne. Disse bevarer altsaa
alle de enkeltheder og modulationer, som 60 linjersrasteret giver. Frem-
gangsmaaden har — i hvert fald herhjemme — ikke fundet et virkefeldt,
hvad enten det har været manglende dygtighed i benyttelsen eller oven
nævnte apparats paalidelighed, der under de daglige og hurtige leverings?
betingelser har svigtet.
Kornrasteret, der før aar 1900 spillede en saa stor rolle —og i hvert fald
understøttet af den fotolitografiske overføring — bragte saa smukke resul?
tater, blev efterhaanden trængt tilbage. Dels fordi det, i sammenligning
med de billeder, der var fremstillet med L
evys
rastere, gav flovere og fladere
billeder, og dels fordi disse var vanskeligere baade at ætse og at trykke.
Alligevel har man forsaavidt ogsaa forbedret det gamle kornraster, som
man ogsaa har fremstillet det ved ætsning i glas. Mezzografrasteret, som
det nu kaldes, fremstilles ved at hælde et syremodstandsdygtig fluidum,
pyrobetulin, som er opløselig i alkohol, over en speilglasplade. Naar dette
fluidum tørrer, trækker det sig sammen, saaledes at glasset bliver blottet
paa en uregelmæssig maade. Der dannes spalter, som i størrelse, retning og
bredde afviger fra hinanden, men dog giver et, som helhed ensartet billede.
Dette ætses med flussyre. Naar ætsegrunden er fjernet, er rasteret færdig.
Det er da et klart glas med et let slør, foraarsaget af det ætsede kornmønster
eller kornbillede. Det bruges nu omstunder sjælden alene, mest til frem*
stilling af tonplader eller som hjælpeplader i flerfarvetryk.
33