37 / 142
direkte farvefotografi, særlig med Hensyn til de foran nævnte resultater.
Efter hans teori skyldtes de direkte farvefotografier dels interferensfarver
dels pigmentfarver. De første fremkom ved staaende lysbølger i B
ecquerels
klorsølvplader og i L
ippmanns
bromsølvplader, de andre i det af S
eebeck
og P
oitevin
præparerede klorsølvpapir, uden at han dog var i stand til at
fastholde dem udover en kort tid (fixere dem). Da saadanne forsøg ikke
for vort fag har været andet end de nødvendige gennemgangsstadier, der
førte til trefarvetrykket, skal jeg ikke vove mig længere ind paa dette mig
ukendte omraade.
Den tanke der ligger til grund for trefarvetrykket, daterer sig fra 186CL
erne og hviler paa den erfaring, at alle farvenuancer lader sig gengive ved
en blanding af gult, rødt og blaat. Ganske vist har C
lerk
M
axwell
, hvem
man i Amerika og England betragter som trefarvetrykkets opfinder, hæv*
det, at farveblandingerne bliver renere, naar man som grundfarver bruger
rødorange, grønt og blaaviolet. Dette er ogsaa teoretisk rigtig, men passer
kun naar farveblandingen er additiv d. v. s. sker ved projektion paa en
hvid flade. Naar man, som i trefarvetrykket maa anvende den substrat
tive farveblanding d. v. s. trykke pigmentfarver over hinanden, lader dette
system sig ikke anvende. Vort øje er nemlig ikke lige ufølsom for forure*
ning af de forskellige farver. Medens der kan blandes temmelig meget
graat i blaat, violet og grønt uden at det ødelægger farvernes renhed i
nogen mærkbar grad, bliver gult ubrugelig blot ved en ringe tilsætning af
graat. Gult kan derfor ikke erstattes ved pigmentblanding og maa altsaa
danne en af grundfarverne. Hermed er det praktisk gennemførlige farve*
system bestemt, eftersom begge de andre farver maa ligge 120° fjernet fra
gult, og disse bliver da purpur og blaagrønt. Louis Ducos
du
H
auron
begyndte 1859 sine forsøg med de tre farver gult, rødt og blaat og 1869
35