26 / 142
blødhed og finhed, men fotoætseren er jo heller ikke kunstner. Hans arbejde
maa betragtes som haandværk. Man benytter det forat undgaa de altfor
store omkostninger ved illustrationer af bøger og blade og forat frem*
skynde deres trykning. Fotoætseren maa levere hurtig og til en pris, der
ikke er nævneværdig. Her har vi den eneste grund til den kemiske gra*
vures lave standpunkt.« Det er rene ord for pengene. Men G
eymet
har nu
heller ikke ret i denne sin slutning. Halvtoneætsningen stod dengang paa
et begynderstandpunkt, der af og til var inde paa den rigtige vej, men som
var saa usikker og skrøbelig, at kunstnerisk medhjælp kun i en meget ringe
grad vilde have kunnet bøde paa manglerne. Der skulde endnu løbe meget
vand i stranden, førend halvtoneætsningen kunde tage konkurrencen op
med det gode træsnit. Det gik her som ved stregætsningstekniken, vejene
var mange og trange, og da man endelig omkring aarhundredskiftet naa*
ede maalet, skyldtes det i høj grad, at optikere, maskinfabrikker og papir*
fabrikker, i samarbejde med klicheanstalterne, kom trykningen af halv*
toneklicheer til hjælp ved store forbedringer i deres fabrikater.
A f forskellige veje, ad hvilke man rykker frem, kan nævnes: 1) A t paa*
trykke eller indpræge et korn eller linjeraster i originalen. 2) A t overføre
billedet direkte fra tryk af gelatinekorn (lystryk). 3) A t ind kopiere i kopi*
rammen et korn eller linjeraster paa et halvtonenegativ eller do. positiv. 4)
A t indfotografere dem i kameraet og 5) A t indgravere et linjeraster i et
gibsaftryk af et pigmentrelief. Alle disse forsøg, af hvilke jeg nu skal om*
tale nogle, har været foretaget paa højest forskellige tider og steder, ligesom
de har været udøvet med større og mindre hemmelighed og patentbeskyt*
telse i løbet af en 50 aar.
M
ariot
ved militærgeografisk institut i Wien foreslog at trykke et for*
maalstjenligt raster paa den med gelatine overheldte original. Andre opera*
24