der gjorde, at hans retshaveri druknede i latter. Istedetfor avant M. A
rcher
( før hr. A
rcher
) læste sætteren avant marcher og korrigerede det til avant
de marcher, hvorved verden, til sin store forbavselse, fik at vide, at le G
ray
havde anvendt den vaade kollodium, før han kunde gaa.
F
ry
og B
ingham
arbejdede samtidig videre med A
rchers
opfindelse
og har æren af at have indført den paa markedet. Den sidste udførte i Paris
i kort tid 2500 fotografier, hvad der vakte en saadan opsigt, at alle foto*
grafer skyndte sig med at lægge daguerreotypien paa hylden.
Omtrent paa den tid —sandsynligvis noget senere —maa det være gaaet
op for G
illot
, at her var det andet store fund, der skulde sætte kronen paa
hans fotoætsning, thi fra nu af skete saa godt som al overføring af billen
det paa pladen ad fotografisk vej. Efter nogen tids forløb forlod G
illot
kopieringen ved fotolitografisk overføring, idet han benyttede N
iépces
gamle
opdagelse af den syriske asphalts lysfølsomhed, overhældte zinkpladen med
en opløsning af asphalt i æther og bragte det fotografiske negativ i intim
kontakt med denne. Denne opnaaede han ved at overhælde negativet paa
glaspladen med kautchouk og kollodium, trække det af som en hinde (film)
og anbringe det paa den med vand fugtede asphalterede plade.
Naturligvis stod man ikke fremmed overfor fotoætsningens udvikling
og udøvelse i andre lande. Det k. k. hob og statstrykkeri i Wien havde 1864
gjort nogenlunde vellykkede forsøg med saavel overføring af billeder ad
fotografisk vej som med højætsning deraf i metal.Ved hjælp af denne anstalts
fotolitografiske papir blev de første fotoætsninger udført der. 1869 udførte
T
ommasich
en række aktiebreve paa lignende maade, og omkring 1870 aab*
nede A
ngerer
sin ætseanstalt. Skønt samtidig mange andre anstalter duk*
kede op rundt omkring —Berlin, Prag, Miinchen — hævdede A
ngerer
dog
førsterangen i Tyskland og førte senere i kompagni med sin svoger G
oschl
19