S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

20 / 142

anbragte det paa den asphalterede plade og fik saaledes en negativ kopi,
som han dybætsede og trykkede. Dette blev grundlaget for den senere
heliogravure. 1827 anvendte han syrisk asphalt paa en forsølvet kobber*
plade, exponerede i et kamera og fremkaldte billedet med petroleum og
lavendelolie. Modellens lyspartier fremkom i den derved oxyderede as*
phalt, medens skyggerne dannedes af det blanke sølvunderlag. Resultatet
var ikke tilfredsstillende, men gav stødet til den opfindelse, som efter
N iépces død kom til at bære D aguerres navn. D aguerre anvendte ogsaa en
forsølvet kobberplade, men følsomgjorde sølvet ved joddampe, fremkaldte
med sublimat og fixerede med klornatrium.
I 1846 opfandt S clionbein og Otto hver for sig pyroxolinen (skyde*
bomuld). Aaret efter fandt D emonte & M enard , at pyroxolinen i æther
og alkohol kunde opløses til en tykflydende substans, som de kaldte kollo*
dium af det græske xoMaco (lime, klistre). Den første, der forsøgte at anvende
kollodium paa glas som billedbærer, var G ustav le G ray 1850. I en bro*
chure, traité pratique de photographie sur verre, beskriver han sin frem*
gangsmaade og giver recepter for de forskellige bade. Han slutter med at
sige, jeg haaber med denne behandlingsmaade at have opnaaet en stor føl*
somhed. Le G rays fremgangsmaade viste sig at hvile paa fejle forudsæt*
ninger med hensyn til nogle af de brugte kemikalier og at være uudførlig i
praxis. Offentliggørelsen af denne fremgangsmaade blev imidlertid den
spore, der førte en anden til maalet. 1851 offentliggjorde Fred. Scott
A rcher i the chimist sin vaade kollodiumsproces, der i alt væsentlig er
den samme, som vi bruger den dag i dag. Le G ray udsendte nu en ny ud*
gave af sin ovennævnte brochure, hvori han søgte at hævde, at han havde
anvendt den vaade kollodiumsproces før A rcher og gjorde fordring paa
retten til opfindelsen. Sætternissen spillede ham ved den leilighed et puds,
18