viste man f. ex. godt, at fik man sølvnitrat (navnet helvedesten minder om
middelalderen) paa huden, blev denne sort. Man har en orientalsk legende
fra den tid om 2 jøder, der tjente penge ved at sælge billeder, frembragt
ved sollysets virkning, som de udgav for mirakler af Muhamed. Op igen*
nem tiderne er der gjort en mængde forsøg med sølvsalte. Som selskabelig
underholdning morede man sig engang med at opløse kridt i kongevand
til en konsistens som honnig, hertil sætte en koncentreret sølvopløsning og
komme det paa en flaske. Saa klippede man bogstaver eller billeder ud i
sort papir og viklede om flasken. Naar man efter kort tids forløb tog papiret
af, stod bogstaverne eller billedsilhuetterne paa glasset.
Aar 1777 har den svenske kemiker, S
cheele
, benyttet klorsølvpapir ved
sine forsøg paa at fotografere solspektret. Han lagde ogsaa mærke til, at sølv*
nitrat opløste det af lyset upaavirkede klorsølv, men at man ad denne vej
kunde fixere billedet, blev endnu længe upaaagtet. S
cheele
var den første,
der undersøgte den virkning, som solspektrets forskellige farver har, kon*
staterede, at den var meget forskellig og at de violette straaler virkede
stærkest. 1814 opdagede D
avy
jodsølvets lysfølsomhed. 1819 fandt sir J
ohn
H
erschel
, at svovlundersyrlede salte opløste dele af det fældede klorsølv,
men først 1837 kom han til det resultat, at svovlundersyrlet natron fixerede
billedet. Vi ser, at ogsaa paa dette omraade er aarhundreders iagttagelser og
forsøg gaaet forud for fotografiens opfindelse.
Som dennes egentlige opfindere maa først nævnes N
icéphore
N
iépce
og dernæst D
aguerre
, som først hver for sig, men senere i forening bevidst
arbeidede med det maal for øje, at fremstille billeder ved hjælp af lysets
virkning. N
iépce
havde allerede 1816 fundet, at asphalt var lysfølsom og
anvendte den ved direkte kopiering paa tinplader. Han gjorde papiret,
hvorpaa tegningen eller trykket var udført, gennemsigtig med en fernis,
17