S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

gen til disse kan da igen skyldes det sammentræf af tilfældigheder og evnen

til at forstaa og udnytte disse, hvis rette navn er en opdagelse. Medens man

saaledes kan kalde litografien en opdagelse, fordi tiden, der forløb fra Sene*

felders oplevelse —herom senere —til den praktiske udøvelse af litografien,

var meget kort, kan den fotomekaniske billedfremstilling (fotoætsningen)

nærmest kaldes en opfindelse, et fund af en fremgangsmaade, der efter aar*

hundreders forsøg med højætsning i sten og metal (reliefætsning) fandt

sted paa et tidspunkt, hvor fotografien havde naaet den til sammenarbej*

det passende udvikling.

Allerede i middelalderen kendte man høj* og dybætsning i sten og metal.

Alkymisternes efterladte skrifter giver anvisninger derpaa. I begyndelsen

var det mest indskrifter og ornamenter paa flade sten (marmor) eller metal*

plader, senere paa rustninger, vaaben m. m. Da skriften paa alle saadanne

genstande fra den tid altid staar rigtig, kan man gaa ud fra, at ætsningerne

aldrig har været bestemt til trykning. De første ætsninger til billedtrykning

har været dybætsninger i metal. Fra slutningen af det 15. og begyndelsen

af det 16. aarhundrede har man raderinger i jern af A

lbrecht

urer

raderinger i kobber af L

ucas

van

eyden

og D. V

ellert

. En italiensk ma*

ler, F

rancesco

armesan

, har om trent ved samme tid brugt ætsning med

salpetersyre ved udførelsen af kaméer, hvad der jo efter al sandsynlighed

har været højætsning, kun ikke med billedtrykning som maal.

Naar man tænker paa, at højætsning har været kendt saa langt tilbage

i tiden, maa man forbavses over, at ingen tidligere har kunnet finde vej

for dens anvendelse i bogtrykkerpressen. De første kendte forsøg i saa hen*

seende gjordes af D

ufay

omkring aar 1728. I beskrivelsen af hans frem*

gangsmaade, der findes i Les memoires de l’academie des Sciences fra dette

aar, fortæller han, at han opløser spansk vox i spiritus og bruger det som