13 / 142
i lever i illustrationernes tidsalder. Hvem kan, i vore dage,
udgive en bog eller et tidsskrift, der ikke, i større eller mindre
grad er forsynet med billeder. En for faa aar siden afdød pro*
fessor ved universitetet, der brugte mange klicheer til sine kata*
loger og andre skriftlige arbejder, sagde engang til mig. »Disse billeder
er mig til stor hjælp. Jeg kunde daarlig tænke paa at skrive et saadant ka?
talog uden dem. Et saadant billede fortæller ofte min læser mere end jeg
skriftlig kan gøre ham forstaaelig paa en hel side.« Dette er den naturlige
forklaring paa den store anvendelse af billedklicheer, der er ejendommelig
for vor tid.
Jeg har derfor tænkt mig, at det kunde interessere først og fremmest
de fagmænd, der er knyttet til landets mange reproduktionsanstalter men
ogsaa de mange, der arbejder med klicheer, bogtrykkere, forlæggere m. fl.,
at faa en lille oversigt over vort fags historie. Der kunde herom skrives et
værk af betydeligt omfang, men da det selvfølgelig ikke kan være opgaven
her — en opgave som jeg forøvrigt langtfra er voxen — skal jeg i det føl*
gende forsøge at give en kortfattet fremstilling af de mange og store vanske*
ligheder, som vort fag i tidernes løb har maattet overvinde for at naa frem
til sin nuværende form. Reproduktionsanstalternes 25*aarige jubilæum turde
være en passende anledning hertil.
Det kan ofte synes den uindviede, der staar overfor noget nyt — en ny
teknik f. ex. — at det kommer som et lyn fra klar himmel. Ved nærmere
undersøgelse vil det næsten altid vise sig, at forudsætningerne for dette nye,
denne opfindelse, i kortere eller længere tid har været tilstede, at det i den
foreliggende form er et gennembrud af længe gærende kræfter, fuldkorn?
mengørelsen af en lang række, lidt efter lidt, forbedrede forsøg. Anlednin?