45 / 297
32
NOGLE OFFENTLIGE HVERV
umulig blive modtagen. Artiklerne fra 1661 for »Kjøbenhavns 32 Mænd«, Borgerrepræ
sentanternes Forgængere, toges frem, og efter dem kunde Forsamlingens Fo rmænd
kun sammen med de to »øverste« Borgemestere andrage ved Hove, endda kun om Sa
ger, der angik Stadens »Hverv og Nødtørft«. Adressen kunde herefter kun naa frem
ved Magistratens Hjælp, og Magistraten var ikke stemt for at deltage i Overrækkelsen
af en Udtalelse, i hvis Affattelse den ikke havde taget Del, den maatte da først drøfte
Texten. Saa blev Adressen simpelthen afleveret til Kongens Kabinetssekretær, men
derefter fik Forsamlingen gjennem Overpræsidenten Besked om, at Adressen paa aller-
hojeste Sted betragtedes som et unødigt Skridt, Kongen kjendte de paagjældende Fo r
hold og varetog dem, en Meddelelse, der fremkaldte følgende karakteristiske Svar fra
Borgerrepræsentationen. Den 13 April 1845 lod den sin Næstformand Grosserer Mei-
nert takke Formanden , Etatsraad Hvidt, »for hans hele Færd unde r Adressesagens
Behandling og navnlig, fordi han under de særlige Omstændigheder, som havde fun
det Sted, havde vidst at hævde Borgerrepræsentationens Værdighed og Selvstændighed
og derved give Adressen den Betydning, som det var deres Ønske at lægge i den«.
Jacobsens Navn stod med under Adressen, og han ha r sikkert af fuldeste Hjærte
været med i Bevægelsen, med i Takken til Hvidt, under hvis Ledelse det ovenfor nævnte
Maal helt skulde naas. Den 20 Janua r 1848 vedtog Borgerrepræsentationen paany en
Adresse, denne Gang til den nye enevældige Konge, Frederik VIL Den androg om in
tet Mindre, end om at Kongen vilde lade et Antal fædrelandssindede, frimodige og
indsigtsfulde Mænd raadslaa om et Udkast til en fri Forfatning, og denne Gang blev
det hverken gjort gjældende, at Magistraten burde være medvirkende, eller at Sagen
udelukkende burde angaa Byens Tarv. Naar Adressen alligevel ikke naaede frem, var
det andre Hensyn, der virkede. Men da Borgerrepræsentationen igjen den 20 Marts s.
A. vedtog en Adresse, der i stærke Ord opfordrede Kongen til at omgive sig med nye
Ministre, formede dens Overrækkelse sig Dagen efter til et brusende Folketog. Magi
straten troede det rigtigt at slutte sig til det, og Kongens Svar til Hvidt gik, som be-
kjendt ud paa, at det af Kjøbenhavns Borgere udtalte Ønske alt var sket Fyldest.
Med Hensyn til Jacobsens Deltagelse i Tidens Bevægelser skal her endnu nævnes, at
han i September 1843 var Medstifter af »Det skandinaviske Selskab«. Efter Studenter
toget til Upsala i Jun i s. A. søgte man et »Skandinavisk Samfund« dannet, dets Med
lemmer skulde alle være Studenter. Men den fornødne Tilladelse til et saadant Sam
funds Oprettelse kunde ikke opnaas. Saa ændrede man lidt ved Lovene, gav ogsaa
Andre end Studenter Ret til at blive Medlemmer, og saa fik, underligt nok, »Det skan
dinaviske Selskab« Tilladelse til at træde ud i Livet. Det havde 34 Stiftere og blandt
dem ved Siden af den senere Fo rmand Professor H. N. Clausen selvfølgelig en lang
Række Akademikere som Brigadeavditør C. Hall, Professor J. L. Heiberg, Etatsraad L.
N. Hvidt (han var teologisk Kandidat), Professor N. Hoven, Professor J. N. Madvig o. s. v.
og saa endnu som Ikke-Akademikere Brygger A. H. Bjerre, Grosserer Bankdirektør H.
P. Hansen, Brygger J. C. Jacobsen, Urmager H. Kyhl, Grosserer N. Meinert og Garver
mester J. P. Ruschdæchsel. Jacobsen var afgjort en vel set Mand. Da der i December
1846 skulde vælges Deputerede til Stænderforsamlingen i Roskilde, opstiller »Fædre-