50 / 297
VIRKSOMHED I RIGSDAGEN
'å l
i Landstinget at Professor Krieger som Indenrigs-
•
0
o
minister, altsaa af det Parti, som man maatte gaa ud
fra, at Jacobsen selv tilhørte. Men det spillede ingen
Rolle for ham
5
da Loven i Januar 185/ naaede over
i Folketinget, rejste han al den Modstand imod den,
som det paa nogen Maade var ham muligt. Det var
Grundlovens Tilsagn
0111
, at Kommunerne under
Statens Tilsyn selvstændigt skulde styre deres An
liggender, der nu skulde føres ud i Livet for Kjøben
havns Vedkommende, og Jacobsen fandt sig som
Borger i Byen langtfra tilfredsstillet ved Forslagets
Bestemmelser. Den Overpræsidenten som Statens
Repræsentant tillagte Myndighed var efter hans Me
ning altfor stor, Magistratens selvstændige Stilling
burde ganske forandres, og endelig fandt han Valg
retten altfor begrænset, enhver Borger, der ydede
direkte Skat til Kommunen, burde være baade valg
bar og valgberettiget, derved skulde den Samfunds-
aand skabes, der for ham stod som »det fasteste
Grundlag for hele vor Forfatning«.
Det var forøvrigt særlig det andet Punkt, han atter
og atter kom tilbage til. Magistraten skulde ikke som
en Magt for sig kunne krydse Borgerrepræsentan
ternes Beslutninger. Borgemesterne skulde udeluk
kende kunne gjore sig gjældende ved at have Sæde
og Stemme i Borgerrepræsentationen, og han hen
viste herom bl. A. til England, hvor saa mangen Kom
munes Lordmayor og Aldermen befandt sig vel i
Sølvmurske. Gave til
J. G. Jacobsen
deres Stillinger, skjondt de kun vare ligeberettigede
fra Woodside ironworks i Dudle
3
r.
med de andre Kommuneraader og ikke som Korpora
tion kunde tage Beslutninger imod Kommuneraadet.
Da Forslaget kom til Forhandling i Folketinget, var Jacobsen tørste laler. Han gik
energisk imod det »urimelige og fordærvelige« Forslag, og som Ordforer for Udvalget,
til hvilket det blev henvist, fortsatte han Kampen ganske uden Partihensyn Side
0111
Side med J. A. Hansen. Han kæmpede for, hvad han ideelt saa som den Irie, selvslæn
dige Borgers Ret, men han sejrede ikke i Kampen. Loven al 4 Marts 1857 kom ikke lil
at bære det Præg, Jacobsen vilde have den paatrykt, og dette tor, som antydet, bel rag
tes som Grunden til, at han i 1857 ophører at være Borgerrepræsentant og i 1858 folke
tingsmand.
Men hvorledes var det gaaet til, at Jacobsen var bleven Rigsdagsmand ? Jo det vai
han bleven, da det Ørstedske Ministerium i dets Bestræbelser for at holde Monarkiet
sammen unde r en Fællesforfatning slog ind paa Veje, der efter hans Mening maatte